Annonce
Sport

Titelhungrende Brasilien havner i nem Copa America-pulje

Brasilien og Argentina er under pres for snart igen at vinde noget sølvtøj. Copa America er næste chance.

Både Brasilien og Argentina har fået en på papiret taknemmelig lodtrækning til sommerens Copa America, mens Chiles forsvarende mestre er havnet i pulje med Uruguay.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sydamerikanske mesterskab for landshold afvikles fra den 14. juni til den 7. juli i Brasilien.

Lodtrækningen til puljerne er foretaget natten til fredag dansk tid, og Brasiliens indledende modstandere bliver Peru, Venezuela og Bolivia.

De femdobbelte verdensmestre og hjemmebaneholdet er ifølge nyhedsbureauet Reuters under et kæmpe pres for at vinde turneringen for første gang siden 2007.

- Folk har spurgt mig om lodtrækningen. Nogle siger, at den er nem. Andre siger pas på, lyder det fra Brasiliens landstræner, Tite.

- Vores opgave er at præstere på højeste niveau, at spille med glæde og være stolte over at repræsentere Brasilien, siger han.

Pres er der også på ærkerivalerne fra Argentina, som muligvis er endnu mere desperate for at ende en endnu længere periode uden titler.

Lionel Messi og co. har været i finalen ved de to seneste Copa America-turneringer, men tabte begge gange. Argentina har ikke triumferet i en international turnering siden 1993.

Ved VM sidste sommer løb holdet ind i endnu en skuffelse, og det fik Messi til at melde fra til landsholdet. Det er uvist, om FC Barcelona-stjernen igen vil trække landsholdstrøjen over hovedet.

Argentina skal op mod Colombia, Paraguay og værterne for VM i 2022, Qatar, der sammen med Japan er inviteret til at deltage.

- Det bliver svært, og uanset hvem vi spiller imod, skal vi vinde. Vi er ligeså gode som andre. Vi skal bare blive ved med at hente sejre, siger Lionel Scaloni, der er træner for de dobbelte verdensmestre.

Den tredje pulje er muligvis den sværest forudsigelige med Uruguay, Chile, Ecuador og Japan.

Uruguay er sammen med Brasilien og Argentina topseedet, mens Chile har vundet de to foregående turneringer. Chile er dog rutsjet ned på en 13.-plads på Fifas verdensrangliste. For øvrigt lige efter Danmark.

Åbningskampen i Copa America spilles i São Paulo den 14. juni mellem Brasilien og Bolivia.

Brasilien lægger for femte gang baner til turneringen. Senest var i 1989, da Romario og Bebeto førte holdet til sejr.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser