Annonce
Sport

To missiler sikrer Real Madrid gruppesejr foran Inter

Inters Ivan Perisic forsøger sig med et saksespark i udekampen mod Real Madrid, men kroaten og Inter må nøjes med andenpladsen i gruppen. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

Toni Kroos og Marco Asensio hamrede to langskud ind mod Inter, som blev reduceret til ti mand undervejs.

Real Madrid og Inter var sikret avancement inden opgøret på Bernabeu i sidste spillerunde af Champions Leagues gruppespil. Men kampen om førstepladsen og dermed mødet med en gruppetoer i ottendedelsfinalen skulle afgøres.

Den faldt ud til det spanske hjemmeholds fordel. Real Madrid vandt 2-0 efter to forrygende langskudsmål.

Det var ellers gæsterne, som var bedst spillende og farligst fra kampens start, men afslutningerne manglede lige det sidste for italienerne.

Mangler var der omvendt ikke i den afslutning, som Toni Kroos sendte afsted med venstreskøjten efter 17 minutter.

Lidt uden for feltet klappede han bolden ind i det lange hjørne til 1-0.

Det var ikke ret fortjent bedømt på det første kvarter, men det gav hjemmeholdet optimale betingelser for at praktisere de kontrastød, man er så farlig på.

Kort før pausen måtte stolpen hjælpe Inter, da Rodrygo var tæt på at gøre det til 2-0, men det blev ved et enkelt mål før pausen.

Inter skulle vinde kampen for at overtage førstepladsen fra Real Madrid. Den mission blev markant sværere efter 64 minutter, da Nicolò Barella fik et tåbeligt rødt kort.

Efter en hård skuldertackling fra Eder Militao slog Barella den brasilianske stopper og blev vist vejen til omklædningsrummet.

Afgørelsen faldt godt ti minutter før tid. Marco Asensio var netop kommet ind, og fra kanten af feltet tordnede han et projektil helt op i modsatte målhjørne til 2-0.

I gruppens anden kamp, hvor kun æren var på spil, spillede Shakhtar Donetsk og Sheriff Tiraspol 1-1.

Gruppe C var helt afgjort allerede inden sidste spillerunde. Suveræne Ajax var sikker på at vinde gruppen foran Sporting CP.

Borussia Dortmund var allerede placeret på tredjepladsen og klar til 16.-delsfinalerne i Europa League, mens Besiktas blot skulle forsøge at få et point på falderebet inden slutningen på sæsonens europæiske deltagelse.

Det mislykkedes dog i den grad for tyrkerne, som tabte 0-5 mod Dortmund. Ajax gik igennem gruppespillet med maksimumpoint. Sporting blev slået 4-2 i sidste kamp.

Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne på mandag. Først skal de fire sidste grupper dog spilles færdige onsdag.

  • FBL-EUR-C1-REAL MADRID-INTER MILAN
    Inters Ivan Perisic forsøger sig med et saksespark i udekampen mod Real Madrid, men kroaten og Inter må nøjes med andenpladsen i gruppen. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?