Annonce
Sport

Turpal skal samle erfaring til VM

Turpal Bisultanov (hvid brydedragt) kan ved VM i Norge møde litauiske Julius Matezevicius som han besejrede senest ved Thor Masters. Foto: Flemming Keith Karlsen

Danmark sender tre brydere med til verdensmesterskaberne i Oslo.

NYKØBING Når den danske VM-delagation i brydning i dag sætter sig i flyvemaskinen med kurs mod Oslo for at deltage i VM, er det for at samle erfaring og lære hvordan man både fysisk og mentalt kommer igennem en stor turnering.

- Målet er ikke at få medaljer med hjem, for det anser jeg ikke som realistisk, men vi skal bruge turneringen til at få noget erfaring, og bryderne skal vænne sig til at præstere ved store turneringer, siger Dansk Brydeforbunds sportschef Thor Hyllegaard Pedersen før afrejsen til Norge.

Siden Thor Masters-stævnet for godt tre uger siden har de fleste af de deltagende brydere ligget i træningslejr i Brydeklubben Thors lokaler, og de danske brydere er toptrimmet til opgaven.

Lodtrækningsheld

Thor Masters-vinderen og junioreuropamesteren Turpal Bisultanov er VM-debutant hos seniorerne og skal bryde sin første kamp på lørdag. Bryderen, der repræsenterer Herning Brydeklub men bor i Nykøbing og træner hver dag hos Brydeklubben Thor, kan med en f lodtrækning klemme sig ind i top-8 i det stærke felt i 87 kiloklassen.

- Det handler meget om, hvilken lodtrækning han får, lyder det fra Thor Hyllegaard Pedersen, der er glad for at kunne sende Turpal Bisultanov til et stort mesterskab. Seneste VM-ungdomsmesterskab missede Turpal Bisultanov, da han som status af flygtning fra Tjetjenien, ikke kunne rejse ind i Rusland.

Den problemstilling skulle gerne være løst snarest, da han skal til dansk indfødsretsprøve i november, og Norge har ingen problemer med at lukke ham ind.

Ligesom Turpal Bisultanov er Oliver Krüger VM-debutant. Også han bor og træner i Nykøbing, men stiller op for Aarhus-klubben BK Thrott.

Målet med ham er det samme.

- Oliver har taget stormskridt de sidste par år og har virkelig lagt på sin brydning, roser Thor Hyllegaard den 24-årige bryder.

- Men i 77 kiloklassen er der mange stærke brydere, så det bliver en hård omgang for ham. Jeg håber, han får et par kampe, så han kan høste noget erfaring, siger Thor Hyllegaard Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stolte traditioner

Danmark har stolte traditioner i netop 77 kiloklassen, hvor den nuværende MMA-kæmper Mark O. Madsen høstede store triumfer med fire sølvmedaljer og en bronzemedalje ved VM.

- Så langt når Oliver nok ikke, men mindre kan også gøre det, lyder det fra Thor Hyllegaard Pedersen.

Oliver Krüger er ilden på madrassen for første gang i morgen.

Den tredje bryder, der skal repræsentere Danmark ved VM, er Mathias Bak, der som den eneste landsholdsbryder ikke træner til dagligt i Brydeklubben Thors lokaler.

Han holder til hos BK Thrott i Aarhus og deltager i 97 kiloklassen.

- Med lidt lodtrækningsheld kan han godt lave en overraskelse, vurderer Thor Hyllegaard Pedersen, der som en del af den danske VM-delegation er draget til Norge i dag sammen med bryderne og landstræner Szymon Kogut.

Hvem, bryderne står til at møde i deres første kampe, afgøres ved lodtrækningen, der foretages senere i dag.

  • Turpal Bisultanov (hvid brydedragt) kan ved VM i Norge møde litauiske Julius Matezevicius som han besejrede senest ved Thor Masters. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission