Annonce
Sport

Tyskland udelukker boykot af OL trods russisk deltagelse

IOC's bestyrelse er i denne uge samlet for at drøfte anbefalinger om russiske og belarusiske atleter. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Modsat flere andre nationer vil Tyskland ikke true med at boykotte OL i Paris, hvis russere deltager.

Det er stadig et åbent spørgsmål, om atleter fra Rusland og Belarus får lov at deltage i næste års OL i Paris.

Men skulle de få grønt lys fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), afholder det ikke Tyskland fra at møde op.

Det understreger præsidenten for Tysklands Olympiske Komité (Dosb), Thomas Weikert, i et interview med Funke Mediengruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et tysk hold kommer til at konkurrere. Vi udelukker boykot på grund af generelle bekymringer, siger han ifølge dpa.

Udtalelsen kommer, umiddelbart før IOC's bestyrelse tirsdag tager hul på et tre dage langt møde for at diskutere anbefalingerne om russiske og belarusiske udøvere.

IOC åbnede i januar for, at atleter fra de to nationer kan komme med til sommerlegene. Det skete, knap 11 måneder efter at komitéen havde anbefalet en komplet udelukkelse af både de to nationer og deres atleter i kølvandet på invasionen af Ukraine.

Det har fået mere end 30 landes regeringer, heriblandt Danmarks, til at opfordre IOC til at holde døren helt lukket for Rusland og Belarus.

Omvendt har IOC-præsident Thomas Bach gentagne gange påpeget, at landenes politikere bør blande sig uden om og lade sporten stå på egne ben.

Også Tyskland udtrykker stor bekymring for, at russiske sportsfolk ved OL kan blive misbrugt til propaganda i landet.

Og skal de med, bør der stilles strikse krav, mener Thomas Weikert.

- Hvis IOC træffer en anden beslutning, hvilket virker sandsynligt, mener vi, at visse vilkår skal gælde for atleterne, før de kan stilles op.

- Medlemmer af det russiske militær bør ikke få tilladelse til at deltage. Derudover skal de være fuldstændigt neutrale. Det betyder blandt andet ingen nationale symboler, farver og nationalmelodier. Og spørgsmålet om doping skal afklares, lyder det fra tyskeren.

Fra den danske regering har det også lydt, at Danmark ikke vil true med boykot. Det har Ukraine og Letland til gengæld gjort.

/ritzau/

  • OLY-2020-2021-PARIS-TOKYO-JPN-HEALTH-VIRUS
    IOC's bestyrelse er i denne uge samlet for at drøfte anbefalinger om russiske og belarusiske atleter. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?