Annonce
Sport

UCI-oprykning skal sikre flere profiler til Danmark Rundt

Løbesirektøren for PostNord Danmark Rundt, Jesper Worre, håber, at Danmark Rundt næste år får besøg af seks til otte World Tour-hold. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Løbsdirektør Jesper Worre regner med, at Danmark Rundt rykker et niveau op og sikrer flere profiler næste år.

Når PostNord Danmark Rundt-rytterne i disse dage triller rundt på de danske landeveje, er det blandt andet med tre World Tour-hold og en enkelt dansk Tour de France-rytter i feltet.

Men der bliver markant flere cykelprofiler at spejde efter til næste år, hvis alt kommer til at gå efter planen.

Danmarks Cykle Union (DCU) har nemlig søgt Den Internationale Cykelunion (UCI) om, at Danmark Rundt rykker et hak op og bliver et ProSeries-løb, som er niveauet lige under World Touren, fra næste sæson.

Og det ønske er ifølge løbsdirektør for Danmark Rundt Jesper Worre meget tæt på at gå i opfyldelse.

- Jeg er optimist, og jeg får kun positive tilbagemeldinger.

- Vi har søgt og gjort alt, og det sidste vi manglede, var en tv-aftale, som skulle dække ti lande, og den fik vi i den grad, siger han med henvisning til den fireårige aftale med Eurosport, der landede kort inden løbets start i onsdags, og som sender etaperne fra de danske landeveje ud til 59 lande.

- Derfor har vi opfyldt alt. Så det allervigtigste er løbet, sikkerheden og afviklingen, og indtil videre går det rigtig godt.

- Kongeetapen til Vejle (3. etape fredag, red.) sad lige i skabet. Den sportslige afvikling kører på skinner. Jeg kan ikke se andet, end at vi rykker op, siger Jesper Worre.

UCI afgør på en kongres under VM til september, hvilke løb der fra næste sæson får status af ProSeries.

Er Danmark Rundt iblandt kan man blandt andet forvente at se langt flere danskere som Mads Würtz Schmidt, der i år er den eneste Tour-dansker, der kører løbet.

- Det vil jo betyde, at de store hold prioriterer os og sender flere topudlændinge og også sender danskerne, så vi kan få nogle af de bedste danskere med fra Touren.

- I år har vi snakket med alle de danske Tour-ryttere, og de ville rigtig gerne have været med her, men deres kalender er proppet, siger Jesper Worre.

Han regner med, at seks til otte World Tour-hold vil stille til start ved næste års Danmark Rundt, hvis løbet bliver hævet et niveau.

Samtidig kan løbet også se frem til at få en mere fast og bedre dato, der i år blandt andet falder oveni Vuelta a España, der begyndte lørdag.

Tour-starten i Danmark i 2021 kommer også til at spille en rolle for feltet næste år, mener Worre.

- Dansk cykling har medvind. Årsagen til Tour-starten er jo også, at holdene godt ved, at vi kan finde ud af det, så derfor vil de også gerne køre her, siger han.

5. og sidste etape af Danmark Rundt køres søndag, hvor rytterne skal ud på en 165 kilometer flad rute fra Roskilde til målstregen på Frederiksberg.

  • PostNord Danmark Rundt 2019, 1. etape: Silkeborg - Silkeborg 170 km.
    Løbesirektøren for PostNord Danmark Rundt, Jesper Worre, håber, at Danmark Rundt næste år får besøg af seks til otte World Tour-hold. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - Esbjerg tilbage på lokale hænder

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - Esbjerg tilbage på lokale hænder

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes