Annonce
Sport

UCI vil nedsætte straf for ulovlige kast med drikkedunke

Straffen for at kaste drikkedunke ud i naturen er ikke længere lige så hård. Her ses schweizeren Marc Hischi kyle en flaske væk under 9. etape af sidste års Tour de France. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Cykelryttere bliver ikke længere smidt ud af endagsløb for at kaste en drikkedunk uden for de rigtige zoner.

Der var godt nyt onsdag til cykelryttere, der kommer til at kaste drikkedunke og skrald væk uden for de dertil indrettede zoner.

Men for børn og cykelentusiaster, som drømmer om at få sig en dunk ved vejsiden, var en pressemeddelelse fra Den Internationale Cykelunion (UCI) en nedslående melding.

Efter et møde i Rådet for Professionel Cykling (PCC) fastholdes forbuddet mod at kaste dunkene ud i vejsiden til tilskuerne. Men straffen lempes.

Reglen blev vedtaget i februar, men trådte først i kraft 1. april. Siden har den vakt stor debat.

I herrernes Flandern Rundt blev schweizeren Michael Schär smidt ud for at kaste en drikkedunk ud til en gruppe fans. Og i samme løb hos kvinderne blev Letizia Borghesi diskvalificeret for samme forseelse.

Siden har belgieren Thomas De Gendt blandt andre været ude med kritik af reglen.

Efter små to uger med det nye tiltag er retningslinjerne nu blevet justeret.

Du må som cykelrytter fortsat ikke kaste drikkedunken ud til tilskuere i vejsiden. Det er for farligt, fordi det kan forårsage styrt, og tilskuere kan blive ramt hårdt, lyder det fra UCI.

Man er også nervøs for, at tilskuere - i særdeleshed børn - kommer for tæt på rytterne eller løber ud på vejen efter flasker, mens biler kører forbi.

Til gengæld må cykelrytterne nu aflevere flaskerne og andet skrald til holdansatte i vejkanten samt til service- og holdbiler.

Og skulle det alligevel glippe med at overholde reglerne, er konsekvensen ikke længere så drastisk.

I stedet for at blive smidt ud ved første svipser med drikkedunken slipper rytterne i endagsløb med en bøde og fratagelse af UCI-point. Anden gang bliver de diskvalificeret.

For etapeløb gælder det nu, at ryttere første gang får en bøde og bliver fratrukket UCI-point. Anden gang medfører det en tidsstraf på et minut, og tredje gang ryger man ud af løbet. Før var der tidsstraf for de to første forseelser, mens tredje også førte til udsmidning.

Officielt mangler UCI's ledelseskomité at godkende justeringerne. Formentlig træder de dog allerede i kraft fra på lørdag, oplyser UCI.

PCC består af repræsentanter fra herrernes hold, ryttere, løbsarrangører og UCI. Ryttere og hold på kvindesiden var også inviteret til tirsdagens drøftelser.

UCI''s pressemeddelelse om regelændringen
  • APTOPIX France Cycling Tour de France
    Straffen for at kaste drikkedunke ud i naturen er ikke længere lige så hård. Her ses schweizeren Marc Hischi kyle en flaske væk under 9. etape af sidste års Tour de France. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission