Annonce
Sport

Utrolige Peter Sagan jagter historisk VM-hattrick

Peter Sagan sprintede sig til sejren i linjeløbet foran Mark Cavendish ved VM sidste år i Doha. Foto: /ritzau/AP/Alexandra Panagiotidou/arkiv

Genvinder Peter Sagan VM i linjeløb søndag, udødeliggør han sig selv i VM-historien med et hattrick.

Den slovakiske cykelstjerne Peter Sagan (Bora) kan skrive sig ind på de første sider af cykelsportens historiefortælling, hvis han søndag genvinder sin VM-titel i linjeløb.

Det vil i så fald være hans tredje VM-titel på stribe. Det har ingen præsteret før, og chancen for en historisk bedrift er i den grad til stede.

- Sagan er en kæmpe favorit, og det vil være helt vildt, hvis han vinder igen, siger Thomas Bay, tidligere cykelrytter og nuværende kommentator hos Eurosport.

Ifølge ham passer den hårde og lange rute godt til Sagan, som både er holdbar, stærk i kuperet terræn og en fænomenal afslutter.

Den 27-årige slovak har bevist, at han sagtens kan vinde cykelløb på flere forskellige måder.

- Nede i Qatar sidste år var det en ren spurt, som han vandt. I Richmond (i 2015, red.) var det også i en større gruppe, men i en hård finale, hvor han alligevel kunne gøre en forskel, siger Thomas Bay.

Sagan har haft en lidt broget sæson, som åbnede flot for så at blive ødelagt af styrt i klassikerne. Til Tour de France var han som vanligt i storform og vandt 3. etape, men han blev smidt ud af løbet på kontroversiel vis efter et styrt i massespurten på 4. etape, som Sagan fik skylden for.

Netop den frustrerende udelukkelse kan dog vise sig at være en fordel for Sagan nu.

- Med hensyn til VM kan det vise sig at være en fordel, at han ikke kørte Touren igennem, så han har lidt friskere ben her sent på sæsonen. Jeg tror, han er knivskarp på søndag, siger Thomas Bay.

Knivskarpe ser det også ud til, at flere af danskerne er forud for VM.

Michael Valgren (Astana) og Magnus Cort (Orica-Scott) er de danske kaptajner, og især Valgren har set godt kørende ud på det seneste. Han møder op i Bergen med selvtillid.

- Det ser godt ud. Jeg håber på at kunne køre med om medaljerne, siger han.

Thomas Bay mener da også, at Valgren og holdkammeraterne har noget at have optimismen og selvtilliden i forud for VM.

- Jeg synes faktisk, at vi er godt dækket ind, når man tænker på, at det er lille Danmark. Jeg tror virkelig, vi kan overraske. Det ser ud til, at danskerne har ramt formen lige bagi, siger han.

Herrernes linjeløb strækker sig over hele 267,5 kilometer, som blandt andet rummer 12 omgange på en rundstrækning i Bergen.

  • Mideast Qatar Cycling
    Peter Sagan sprintede sig til sejren i linjeløbet foran Mark Cavendish ved VM sidste år i Doha. Foto: /ritzau/AP/Alexandra Panagiotidou/arkiv
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing