Annonce
Sport

Vejle-træner ser opløftende ting i spillet

Vejle-træner Peter Sørensen (til venstre) og AGF-træner David Nielsen peger begge på opløftende ting i spillet. Det var dog AGF, som vandt 1-0 søndag aften. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle er uden sejr i sæsonens første otte kampe, men cheftræner Peter Sørensen mener, at spillet er forbedret.

Et point på kontoen og fem point op til AGF på den anden side af nedrykningsstregen er de kolde fakta i Vejle efter otte kampe i Superligaen.

Traditionsklubben er efter en godkendt sidste sæson, hvor klubben for første gang i 22 år sikrede overlevelse, slet ikke kommet i gang i den nye sæson.

Det betød efter bare fem kampe, at den ellers nyansatte træner Carit Falch blev fyret og erstattet af Peter Sørensen.

Sidstnævnte har nu stået i spidsen for Vejle i to superligakampe, hvor den første blev et svidende 0-4-nederlag på hjemmebane mod FC København.

Anden kamp blev ligeledes et nederlag, da AGF søndag vandt 1-0 i bundkampen mellem de to hold.

Trods nederlaget skal Vejle dog ifølge Peter Sørensen bruge præstationen mod AGF til at komme videre i jagten efter den første sejr.

- Vi skal bruge, at præstationen mod AGF var god, for det giver også noget. Jeg kan ikke lyve vores præstationer op, fordi spillerne er for kloge til at se, om det har været godt eller skidt.

- Men meget var godt mod AGF, og alt var bedre end tidligere, og det kan vi tage med os, siger han.

Vejles venstreback Viljormur Davidsen tror, at krisen skyldes manglen på selvtillid.

- Vi er jo selvfølgelig ramt på selvtilliden, og vi mangler at vinde fodboldkampe.

- Så snart vi gør det, vokser selvtilliden, og så vokser vi som hold, siger færingen, som mod AGF spillede sin kamp nummer 200 i Vejle-trøjen.

AGF var inden sejren mod Vejle også uden sejr i sæsonen, men trods de tre lune point, mener aarhusianernes cheftræner, David Nielsen, ikke, at der er ro på endnu.

- Der er overhovedet ikke ro på, men det er klart, at det har handlet meget om at få den her sejr.

- Så kan vi begynde at tænke lidt mere klart og ikke være så paniske i de beslutninger, som vi træffer, siger AGF-træneren.

AGF skal forsøge at bygge videre på sæsonens første sejr, når de hvide skal en tur til Silkeborg og møde oprykkeren.

Vejle skal ud og jagte livsvigtige point i kampen for overlevelse, når den anden oprykker fra Viborg kommer en tur i Nørreskoven.

  • Superliga: AGF - Vejle Boldklub
    Vejle-træner Peter Sørensen (til venstre) og AGF-træner David Nielsen peger begge på opløftende ting i spillet. Det var dog AGF, som vandt 1-0 søndag aften. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission