Annonce
Sport

- Vi går da klart efter semifinalen

Nygifte Emelie Westberg og NFH kommer på en hård opgave mod de forsvarende danske mestre fra København. Foto: Anders Knudsen

NFH tager i aften hul på DM-slutspillet med hjemmekampen mod København.

NYKØBING - Det vil være useriøst ikke at gå efter semifinalen, når to hold i en pulje på fire kæmper om det.

Så klar i spyttet er NFH-træner Jakob Larsen, inden aftenens åbningskamp i slutspilspuljen mod København hjemme i Power Arena.

Udgangspunktet er dog ikke det allerbedste.

NFH har ligesom TTH Holstebro ingen point med over i puljen, via deres femte- og ottendeplads i grundspillet.

Derimod har København et enkelt point i banken allerede efter deres fjerdeplads i grundspillet, mens puljens sidste hold, Odense, allerede soler sig på førstepladsen med to point, da de vandt grundspillet.

En sejr åbner puljen

- Men kan vi vinde i aften, åbner vi puljen fuldstændig op, vurderer Jakob Larsen og minder om, at NFH startede sidste års slutspil med et point, men endte med ikke at gå videre til semifinalerne.

Det skulle der gerne ændres på i år, men København og Odense ligner forhåndsfavoritterne til at snuppe en semifinaleplads, hvilket Jakob Larsen da også åbent erkender.

- De har set bedre ud end os de sidste par måneder, men alt kan ske i et slutspil, påpeger han, og lægger al fokus på aftenens kamp, som han og spillerne de sidste par dage har forberedt sig intents på, siden truppen igen blev komplet søndag aften, hvor flere spillere kom hjem fra internationale landsholdsopgaver.

Det er ikke mere end tre uger siden, at NFH blev løbet fuldstændigt over ende af netop København, der vandt med de aparte cifre 40-30 i Power Arena.

Ved den lejlighed scorede københavnerne hele 27 mål i kontrafasen, og det skal naturligvis ikke gentage sig, hvis NFH skal have en chance i aften.

- Vi kan ikke helt forhindre, at de scorer kontramål, og må heller ikke lade os gå på af det. Men vi skal være mere aggressive i vores returløb.

- Og så har vi lagt en plan for, hvem der skal genere de spillere, som fører bolden frem, siger Jakob Larsen, der samtidig understreger, at det er vigtigt at afslutte angrebene fornuftigt, så bolden ikke få sekunder senere ligger i kassen i den modsatte ende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lagerquist klar igen

Den lille kamppause på grund af landsholdsaktiveter har spillerne brugt vidt forskelligt.

Anna Lagerquist har fået en indsprøjtning i foden, der skulle tage nogle smerter omkring hælregionen, mens Lærke Nolsøe vred om på ankelen allerede på førstedagen af landsholdets tur til Frankrig, hvorfor hun kun spillede i den sidste Golden League-kamp mod Rumænien i søndags og i øvrigt scorede tre gange.

Derudover er Emelie Westberg blevet gift hjemme i Sverige i lørdags.

- Alle ser fine ud, og jeg synes, vi er i en bedre forfatning nu, end da vi sluttede grundspillet, mener Jakob Larsen, der så en opadgående tendens allerede i den sidste grundspilskamp ude mod Herning-Ikast, hvor man dog tabte 22-24.

En tendens der skal stige støt i aften, hvis NFH skal gøre sig forhåbninger mod et københavnsk mandskab, som det ikke er lykkedes at besejre siden DM-finalen i maj 2017.

Der kampstart kl: 20:30 i Power Arena.

  • Nygifte Emelie Westberg og NFH kommer på en hård opgave mod de forsvarende danske mestre fra København. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission