Annonce
Sport

Vigtigt at komme videre i pokalen

Hvis Mikkel Dahl (11) får genvalg til startopstillingen mod HIK i aften, kan forwarden fortsætte målscoringen fra weekenden. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC møder onsdag HIK på kunstgræs i Gentofte

NYKØBING Nykøbing FC har ikke nydt den store succes i pokalturneringen gennem flere år, men det håber "bjørnebanden" at ændre på i denne sæson.

Chancen for avancement til 3. runde har i hvert fald sjældent været større, idet falstringerne må påtage sig favoritrollen i aften på udebane mod HIK fra 2. division.

Det er længe siden

Hvis Nykøbing FC vinder, vil det være første gang siden 2013, at falstringerne når 3. runde i pokalturneringen, hvor "bjørnene" dengang tabte til Hobro, der på dette tidspunkt var tophold i 1. division.

I mellemtiden har heldet ikke tilsmilet Jens Olsen & co., der tre gange er røget ud til 1. divisionshold i 1. og 2. runde - HB Køge, Næstved og FC Roskilde - mens der kun har været et enkelt flop mod Greve fra Danmarksserien for fire år siden.

- Vi vil meget gerne videre til næste runde, siger Nykøbing FC's cheftræner Jens Olsen, der dog agter at rokere på flere pladser i startopstillingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bred trup i aktion

- Vi har en bred trup med folk, der fortjener at spille. Jeg glæder mig til at se dem i aktion og tror, de kan levere et godt resultat, siger Jens Olsen.

Træneren skifter derfor ud på adskillige pladser uden at ville afsløre præcist hvor mange. Men det ligner pokalgenvalg til Thomas Villadsen i målet, og mon ikke både Kasper Jensen og Gustav Kjeldsen skal have spilletid i defensiven ligesom trioen Emil F. Holten, Sebastian Koch og Sigurd B. Schøndorf på de offensive pladser.

Nykøbing FC kommer til pokalkampen med fornyet selvtillid i truppen efter sejren i Fredericia i søndags.

- Man skal aldrig underkende sejre, så selvfølgelig har jeg mærket, at der er lidt kortere vej mellem smilene hos spillerne, noterer Jens Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærkt hjemmehold

HIK var ikke i aktion i weekenden, idet den københavnske forstadsklubs kamp mod Avarta blev udsat, efter begge hold havde spillere udtaget til "vikarlandsholdet" i sidste uge.

Aftenens værter - med den tidligere NFC-kaptajn Mathias Olsen på holdet - indtager p.t. ottendepladsen i 2. division efter seks kampe, hvoraf kun en enkelt er tabt.

- Det er et typisk københavnerhold, der ofte klarer sig godt mod på papiret bedre hold, siger Jens Olsen, der har noteret, at HIK hjemme på kunstgræsset på Gentofte Stadion i de sidste 25 kampe kun har tabt til Silkborgs daværende Superligahold i pokalturneringen i fjor.

Nykøbing-træneren kan dog finde trøst i, at "bjørnene" ved det sidste besøg i Gentofte vandt komfortabelt 3-0 i foråret 2016 på vej mod oprykningen til 1. division.

Der er kick off i aften kl. 18:30.

Læs også artiklen "Glæder sig til gensyn" på onsdagens sportsider i Folketidende.

  • Hvis Mikkel Dahl (11) får genvalg til startopstillingen mod HIK i aften, kan forwarden fortsætte målscoringen fra weekenden. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik