Inden nytår vil Viking Stavanger have en afklaring på, om Stefan Gislason vil skifte permanent til klubben.
Den norske klub Viking Stavanger vil have en afklaring inden nytår på, om Brøndbys midtbanespiller Stefan Gislason bliver i klubben.
Islændingen har været udlejet til nordmændene, og de to parter har gennem længere tid forhandlet om et permanent skifte.
De er dog ikke nået til enighed, og derfor lægger Vikings sportsdirektør Egil Østenstad pres på i forhandlingerne, skriver Stavanger Aftenblad.
- Vi har formidlet en klar besked til både Brøndby og Stefan Gislason, om at at vi må have en afklaring inden nytår. Ellers går vi videre, siger han til avisen.
Gislason har fortsat halvandet år tilbage af sin kontrakt med Brøndby. Trods status som tidligere anfører, har han været ude i kulden det seneste års tid først under træner Kent Nielsen og siden under Henrik Jensen.
Stavanger Aftenblad erfarer, at Gislason er blevet tilbudt en tre-årig kontrakt
/ritzau/