Annonce
Sport

Viktor Axelsen triumferer i udmarvende og tæt finale

Efter en flot finale vandt Viktor Axelsen Denmark Open. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det så sort ud undervejs i Denmark Open-finalen, men Viktor Axelsen pressede sig selv og vandt.

Endelig lykkedes det for Viktor Axelsen.

Efter en finale på et voldsomt niveau mod den japanske verdensetter Kento Momota vandt den danske badmintonstjerne Denmark Open.

Sejrscifrene lød på 20-22, 21-18, 21-12.

Det er første gang i karrieren, at Viktor Axelsen vinder Denmark Open, og han var tydeligt lykkelig, da han vandt den sidste bold.

Kento Momota så undervejs voldsomt stærk ud, og niveauet og tempoet var tårnhøjt, men i tredje sæt lykkedes det Viktor Axelsen at knække den dygtige japaner.

Danskeren opbyggede en stor føring, og for første gang i kampen kunne Kento Momota ikke svare tilbage.

Viktor Axelsen har nu vundet to ud af i alt 16 møder med den japanske verdensstjerne, som altså fortsat har et stort indbyrdes overtag, hvis man ser på antallet af sejre.

Danskeren fik en fremragende indledning på kampen. Han kom således foran 5-1, før Kento Momota for alvor fandt ind i en rytme.

Japaneren ramte et højt niveau og spillede sig tilbage på 6-7 efter nogle dueller, hvor de to verdensstjerner pressede hinanden med flot badminton.

Men så vendte momentum igen. Viktor Axelsen fandt ind i en stime og spillede sig foran 11-6 inden første ophold i spillet.

Men hvis der er nogen, man aldrig skal regne ude, så er det Kento Momota. Verdensetteren løftede igen sit niveau, og Viktor Axelsen virkede rådvild.

Japaneren vandt fra 7-14 otte bolde i streg og kom foran 15-14, inden Viktor Axelsen brød stimen efter en lang, lang duel.

Afslutningen på sættet var udmarvende. De to kombattanter skiftedes til at have føringen efter lange dueller og syre i benene, men Momota var stærkest.

Kampbilledet fortsatte i andet sæt.

Duellerne var lange, og det tekniske niveau var fra en anden planet. Axelsens træner opfordrede ham til at spille mere fremme ved nettet, og det var med til at give ham en føring på 6-4.

Men Momota lader sig bare ikke ryste, og efter seks vundne bolde i træk var japaneren foran med 10-6.

Axelsen hankede dog op i sig selv, og ved stillingen 9-11 leverede han dagens detalje, da han på nærmest akrobatisk vis fik bolden over nettet med et slag bag om hovedet. Det gav ham tro på tingene, og Axelsen spillede sig i front og vandt andet sæt.

I tredje sæt handlede det om, hvem der havde flest kræfter i behold.

Begge spillere begyndte at kæmpe en smule med bentøjet, og tempoet faldt. Men det var hurtigt tydeligt, at Viktor Axelsen var stærkest.

Kento Momota kunne ikke længere flytte sig på samme måde som i de to første sæt, og Axelsen var foran i næsten hele sættet.

Føringen nåede helt op på ti point, inden Viktor Axelsen vandt den sidste bold og lod sig tiljuble af de mange fremmødte tilskuere i Odense.

  • Badminton: Victor Denmark Open 2021
    Efter en flot finale vandt Viktor Axelsen Denmark Open. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission