Annonce
Sport

Vild transferkarrusel kan gavne landsholdet

Jon Dahl Tomasson var fredag og lørdag en tur i Sevilla for at snakke med anfører Simon Kjær, og kort efter blev det offentliggjort, at den danske stopper skifter fra Sevilla til Atalanta på en lejeaftale i resten af denne sæson. Her ses Tomasson ved onsdagens træning på Victoria Stadium i Gibraltar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson håber på, at de mange klubskifter kan gavne landsholdet i EM-kvalifikationen.

Mange af spillerne på fodboldlandsholdet brugte sommerens transfervindue på at skifte klub.

Simon Kjær blev udlejet fra Sevilla til Atalanta, Lyon gjorde Joachim Andersen til Danmarks dyreste, mens Kasper Dolberg flyttede sydpå fra Ajax til Nice.

Lasse Schöne skiftede fra Ajax til Genoa, Mathias "Zanka" Jørgensen fra Huddersfield til Fenerbahce, mens Jonas Knudsen forlod Ipswich til fordel for Malmö FF.

Robert Skov skiftede fra FC København til Hoffenheim, og Philip Billing gik fra Huddersfield til Bournemouth

Desuden har Martin Braithwaite fået permanent kontrakt hos Leganes, hvor han også var i sidste sæson på leje fra Middlesbrough.

Leicester-målmanden Daniel Iversen, som onsdag kom med i den danske trup i stedet for rygskadede Frederik Rønnow, har fået en etårig lejeaftale i Rotherham.

De i alt ti klubrokader kan gavne landsholdet i EM-kvalifikationen, hvor Danmark torsdag gæster Gibraltar, mens Georgien venter søndag på udebane.

Det mener Jon Dahl Tomasson, som er vikarierende landstræner i Åge Hareides fravær.

- Det siger lidt om, at spillerne er fleksible, de kan tilpasse sig og er gået ind i startopstillingerne mere eller mindre alle steder.

- Så det er rigtigt positivt. Man skal være fleksibel i moderne fodbold både taktisk og som menneske, siger Tomasson.

Han fremhæver Robert Skov, Philip Billing og Joachim Andersen som gode historier.

Både fordi det er unge talenter, men også fordi de har slået hurtigt til i deres nye klubber.

Lige nu ser det fornuftigt ud, mener Tomasson, der håber, at de mange rokader kan hjælpe Danmark til to sejre ude over Gibraltar og Georgien torsdag og søndag.

- Det er et stressmoment at skifte klub som familie og som menneske. Ny træner, nyt sprog, ny spillestil. Man kan godt konkludere, selv om det er tidligt, at de allerede er faldet fint til.

- Så må vi se om en måned eller to, om det også stadig er sådan, siger Tomasson.

Der var også spillere i periferien af landsholdet, som fandt nye arbejdsgivere, og en af dem var backen Peter Ankersen, der mandag skiftede fra FCK til Genoa.

Få uger forinden var Schöne skiftet fra Ajax til Genoa, der i forvejen råder over Lukas Lerager.

- Peter startede jo inde mod Georgien i den seneste kamp. Så han er forholdsvis tæt på. Vi har en bruttotrup, og der er Peter med. Og det vil kun gavne ham at komme til italiensk fodbold.

- Han er uden kamptræning, og det skal han have bygget op igen. Det er et godt valg, et fint sted og en god klub med to danskere yderligere i truppen, så det bliver godt.

- Det bliver også spændende for ham at prøve kræfter med en anden liga, hvor han kan bygge på i sit forsvarsspil, siger Tomasson.

Han er mere afdæmpet omkring Nicklas Bendtner, der er skiftet til FCK på en kontrakt for resten af året.

- Jeg kan sige, at jeg er glad på Bendtners vegne. Så kan han forhåbentlig få noget spilletid, for det har han ikke fået længe, siger Tomasson.

Danmarks kamp mod Gibraltar spilles torsdag klokken 20.45.

  • Fodboldandsholdet i Gibraltar
    Jon Dahl Tomasson var fredag og lørdag en tur i Sevilla for at snakke med anfører Simon Kjær, og kort efter blev det offentliggjort, at den danske stopper skifter fra Sevilla til Atalanta på en lejeaftale i resten af denne sæson. Her ses Tomasson ved onsdagens træning på Victoria Stadium i Gibraltar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser