Annonce
Sport

VM-keeper Dahm om fælt drop: Fik ikke øjnene på skuddet

Selv om Sebastian Dahm reddede 24 af Frankrigs 28 forsøg, vil kampen også blive husket for hans store fejl i anden periode. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Sebastian Dahm fejlede mod Frankrig, men var efterfølgende med til at sikre dansk sejr på straffeslag.

Målmand Sebastian Dahm fik en hovedrolle, da det danske ishockeylandshold lørdag indledte ishockey-VM med en 5-4-sejr over Frankrig efter straffeslag.

Ikke så meget fordi han reddede Frankrigs sidste forsøg og dermed sikrede sejren, snarere på grund af en usædvanlig stor fejl, der medførte fransk udligning til 2-2 i anden periode.

Olivier Dame-Malka sendte et tilsyneladende harmløst skud afsted fra banens midte. Dahm kunne se pucken hele vejen, men lod den alligevel smutte ind bag sig.

- Jeg fik ikke øjnene på skuddet. Normalt, når der er et skud så langt udefra, sørger man lige for at kigge rundt om forsvareren, der står lige i skudlinjen. Her endte jeg med at lade mig selv være skærmet af.

- Inden kampen vidste vi, at Frankrig skyder på alt. Så det er en situation, som man skal være forberedt på. Men sådan er det, siger Sebastian Dahm.

Fejlen opstod kort inde i anden periode, efter at det danske hold ellers havde domineret kampen. Målet blev indledningen til ni minutter, hvor det danske hold lukkede tre mål ind.

- Det er lidt en klassisk ishockeysituation: Man kommer ud til en periode og har styr på det, og så går alt bare galt.

- Jeg lavede en kæmpe fejl, som jeg ellers laver meget få af. Derefter kom vi til at gå frem med nogle folk i undertal, hvor vi ellers har været meget stærke. Så blev vi fanget i en kontra. Det var modvind.

- Heinz (Ehlers, landstræner, red.) var god til at sige "ro på, tilbage til vores spil". Vi vidste, at så ville målene også komme, og vi ville få overtaget. Det lykkedes at få vendt momentum, siger Sebastian Dahm.

Den 32-årige keeper har i flere VM-turneringer ageret ren sprællemand i målet, og han afviser da også, at fejlen mod Frankrig rystede ham.

- Egentlig ikke. Det har jeg prøvet før. At stå med masser af modvind og så komme tilbage og vende kampen. Jeg har haft en lang karriere og har prøvet det meste.

- Det er bare at tage en dyb indånding, spille et skud ad gangen og holde fast i sin plan, siger Sebastian Dahm.

Danmark skal på isen igen allerede søndag, hvor holdet møder Tyskland.

  • IHOCKEY-WC-IIHF-DEN-FRA
    Selv om Sebastian Dahm reddede 24 af Frankrigs 28 forsøg, vil kampen også blive husket for hans store fejl i anden periode. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt