Annonce
Sport

Vraget og skuffet dansker holder afstand i EM-lejren

Nanna Christiansen har spillet 78 landskampe for det danske kvindelandshold. Torsdag aften håber hun på en startplads mod de hollandske værter ved EM. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv

Nanna Christiansen havde regnet med at spille på den defensive midtbane under EM. Mod Belgien var hun bænket.

Det har taget hårdt på landsholdsspilleren Nanna Christiansen, at hun blev vraget til åbningskampen mod Belgien ved EM.

Den målfarlige Brøndby-spiller havde frem mod EM-slutrunden i Holland fået flere kampe på den defensive midtbane, og derfor havde hun regnet med at starte inde.

Nanna Christiansen var derfor lettere rystet, da hun før åbningssejren over Belgien fik at vide, at hun startede på bænken.

- Den havde jeg ikke set komme, og jeg blev rigtig ked af det. Jeg skulle lige tage mig sammen.

- Jeg er jo ikke interesseret i, at resten af holdet skal påvirkes af min reaktion.

- Når jeg er sammen med de andre, prøver jeg at være positiv, og så er jeg bitter, når jeg er på værelset, siger Nanna Christiansen før torsdagens gruppekamp mod de hollandske EM-værter.

- Det er da rart at tale med nogle af de andre spillere, men jeg vil helst afreagere på banen. Så det er godt, når træningen er hård. Jeg vil gerne vise, at jeg er klar.

- Bagefter har jeg måske trukket mig lidt mere ind på værelset og ikke været så meget i fællesrummet, forklarer hun.

Landstræner Nils Nielsen har frem mod EM været udfordret på den defensive midtbane, efter at Julie Trustrup Jensen blev langtidsskadet.

En af løsningerne har været at trække den offensivt stærke og målfarlige Nanna Christiansen ned på den defensive midtbane.

Mod Belgien var Line Sigvardsen Jensen ene om at spille den position.

- Nils ville prøve at omskole mig, så jeg kunne være defensiv midtbane, og det var jeg med på, for jeg vil gerne have spilletid. Jeg har forsøgt og gjort mit bedste.

- Det kræver stadigvæk tilvænning, og jeg har en masse at lære på den plads, men det kommer ligeså stille.

- Jeg kan godt mærke, at mine kvaliteter er i det offensive, og jeg bliver sat lidt på prøve i det defensive, forklarer Nanna Christiansen.

Alligevel havde Brøndby-spilleren regnet med en startplads.

- Det var bygget op til, at jeg skulle spille. Men jeg fik at vide dagen før, at vi kun skulle spille med en defensiv midtbane og to angribere. Vi vandt over Belgien, så taktisk var det klogt nok.

- Men jeg synes, at det var hårdt at blive valgt fra. Det kan være, at han ændrer taktik til gruppekampene mod Holland og Norge, så vi spiller med to defensive midtbanespillere.

- Her tror jeg, at vi kommer til at have et lidt mere defensivt udgangspunkt, da det er to dygtige hold. Jeg kæmper og håber, at jeg bliver valgt, siger Nanna Christiansen.

Spørgsmål: Tror du, at du får en rolle på banen til EM?

- Det ved jeg ikke. Den sidder stadig i mig, og nu kan alt ligesom ske. Jeg ved ikke, hvad Nils tænker, siger hun.

Landstræner Nils Nielsen forstår Nanna Christiansens reaktion.

- Det er klart, at man bliver skuffet, hvis træneren disponerer anderledes, end det man selv lige ønsker.

- Men Nanna er professionel, og hun er klar til at spille næste kamp, hvis det bliver nødvendigt, siger landstræneren.

Torsdagens hollandske modstandere åbnede søndag EM-turneringen med en 1-0-sejr over Norge i gruppe A, mens Danmark slog Belgien med samme cifre.

Dermed har Danmark og Holland hver tre point før torsdagens duel. De to bedste hold fra gruppen går videre til kvartfinalerne.

Der er kampstart klokken 20.45 i Rotterdam.

  • Kvindefodboldlandskamp Danmark - Finland 5-0
    Nanna Christiansen har spillet 78 landskampe for det danske kvindelandshold. Torsdag aften håber hun på en startplads mod de hollandske værter ved EM. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?