Annonce
Sport

William Kvist mærker historiens vingesus før Ajax-brag

William Kvist og FC København slog Ajax samlet i 2006 og gik videre til Champions League-gruppespillet. Her ses Kvist skyde på mål mod Leicester i efterårets Champions League-gruppespil. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Det bringer nostalgien frem i William Kvist, at FCK skal møde Ajax i Europa League. Kvist og FCK-træner Ståle Solbakken kalder kampene for nogle af de største.

For over 11 år siden spillede William Kvist sine første europæiske kampe for FC København.

På Amsterdam Arena vandt FCK sensationelt 2-0 over Ajax og nåede med en samlet 3-2-sejr videre til Champions League-gruppespillet for første gang i klubbens historie.

Kvist var arkitekten bag det afgørende mål, da han med et indlæg og via Ajax-spilleren Thomas Vermaelen fandt vej til målet.

- Historien er efterhånden blevet fortalt så mange gange, at det må være mit mål, siger Kvist om Ajax-selvmålet i 2006.

Nu skal Kvist og FCK igen møde Ajax i Europa. Denne gang i Europa Leagues ottendedelsfinale, hvor den første kamp spilles i Parken torsdag aften.

Ajax vækker gode minder for Kvist, der husker præstationen fra 2006.

- Amsterdam-oplevelsen var for mig specielt ekstraordinær. For klubben var det et kardinalpunkt, fordi vi kom i Champions League. Klubben fik mange penge og hævede ambitionsniveauet.

- For mig var det de første kampe, jeg spillede internationalt, og det gav mig et boost videre i karrieren, at jeg kunne være med på den store scene.

- Så på alle mulige måder glæder jeg mig til at komme ned på Amsterdam Arena igen og mærke historiens vingesus. Det er helt klart specielt for mig at møde Ajax igen, siger Kvist.

Den danske landsholdsspiller minder om, at FCK i flere år inden sejren over Ajax havde forsøgt at komme i Champions League-gruppespillet uden held.

Sejren over Ajax blev et vendepunkt for både FCK og Kvist.

- Det blev en vigtig del af det fundament, som klubben og jeg selv har bygget op. Vi skulle nok have nået det på et andet tidspunkt som klub, men første gang blev bare noget specielt, forklarer Kvist.

I 2010 lykkedes det igen FCK at komme i Champions League-gruppespillet, hvor endestationen blev Chelsea i ottendedelsfinalen.

Den præstation i Europa står stadig som en større præstation for Kvist.

- 2010/2011-sæsonen var på flere måder større. Kan vi komme videre fra Ajax-kampene, så er vi kommet så langt, som et dansk hold ikke er kommet i meget lang tid, påpeger Kvist.

AaB nåede i 2009 lige så langt i Europa League, som FCK er nu.

Ståle Solbakken har som træner ført københavnerklubben i Champions League-gruppespillet tre gange. Og de forestående Ajax-kampe er ifølge nordmanden på højde med tidligere FCK-meritter.

- Det må være nogle af de største kampe i FCK's historie. Hvis vi kan gå videre, så er vi pludselig i en kvartfinale i en stor europæisk turnering.

- Så det er stort. Det er allerede på højde med det, vi har præsteret tidligere, mener Solbakken.

  • RB PLUS FCK kan give Europa fuld fokus
    William Kvist og FC København slog Ajax samlet i 2006 og gik videre til Champions League-gruppespillet. Her ses Kvist skyde på mål mod Leicester i efterårets Champions League-gruppespil. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år