Annonce
Sport

Wozniacki misser fire matchbolde og ryger ud af US Open

Caroline Wozniacki forlader banen, torsdag aften lokal tid i New York. Foto: Julio Cortez/AP/POLFOTO

Petra Cetkovska fra Tjekkiet slog Caroline Wozniacki i tre tætte sæt i anden runde af US Open.

Caroline Wozniacki kunne langt fra leve op til sidste års finaleplads i grand slam-turneringen US Open.

Den danske tennisspiller er ude af turneringen allerede efter anden runde efter nederlag til tjekken Petra Cetkovska, der rangerer som nummer 149 i verden.

Den fjerdeseedede dansker tabte kampen i tre sæt 4-6, 7-5 og 6-7.

Men havde det ikke været for fire forspildte matchbolde i tredje og afgørende sæt, ville Wozniacki have været videre til tredje runde i USA.

Først havde hun muligheden i Cetkovskas serv ved 5-4 i tredje sæt, men det glippede. Og ved stillingen 6-5 havde Wozniacki så tre bolde til at afgøre kampen, men aggressive slag fra tjekken bar frugt, og hun holdt sin serv, så kampen måtte afgøres i tiebreak.

Her faldt danskeren helt sammen og tabte 1-7.

Den tidligere verdensetter fik ellers en glimrende start på opgøret, da hun bragte sig foran 3-0 i første sæt - særligt på grund af mange uprovokerede fejl af Cetkovska.

Herefter havde begge spillere problemer med at holde egen serv. Først brød tjekken tilbage til 2-3, og i de efterfølgende to partier var det også spilleren, der skulle returnere serven, som trak det længste strå.

Ved stillingen 4-4 kneb det igen for Wozniacki at udnytte servefordelen, og danskeren viste blandt andet sin frustration ved at hamre ketsjeren mod banen. Cetkovska brød, bragte sig foran og vandt bagefter sættet med et rent parti.

Andet sæt var lidt den omvendte historie. Nu kom Cetkovska bedst ind på Arthur Ashe Stadium og bragte sig foran 3-0 og 4-1.

Herfra begyndte tjekken dog at vise tegn på nervøsitet. Hendes satsede forhåndsslag bevægede sig ud på den forkerte side af stregerne, og Wozniacki holdt samtidig sine fejl til et minimum.

Danskeren brød til 2-4 og senere 4-4 for til sidst at vinde sættet 7-5, efter at Cetkovska lavede to dobbeltfejl i det afgørende parti.

Tredje sæt var tæt hele vejen igennem, og begge spillere viste i glimt flot tennis, der skabte god underholdning til de fremmødte tilskuere i varmen i New York.

Petra Cetkovska skal i tredje runde møde Flavia Pennetta fra Italien.

Caroline Wozniacki kan omvendt se frem til at falde ned på verdensranglisten, da hun havde mange point at forsvare i turneringen efter sidste års finaledeltagelse.

  • Caroline Wozniacki forlader banen, torsdag aften lokal tid i New York. Foto: Julio Cortez/AP/POLFOTO
Annonce
Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset