Annonce
Sport

WTA køber ikke Peng Shuais tilbagetrukne anklager

Peng Shuai (med rød trøje) ses her på et billede, der er lagt op søndag, i selskab med den tidligere NBA-stjerne Yao Ming (tv.), sejleren Xu Lijia (forrest) og den tidligere bordtennisspiller Wang Liqin (bagest) i Shanghai. Foto: Twitter @qingqingparis/Reuters

I en ny video trækker den kinesiske tennisspiller sine overgrebsanklager tilbage. WTA fastholder dog mistanke.

Søndag aften dansk tid dukkede den for offentligheden forsvundne kinesiske tennisspiller Peng Shuai op i en video, som florerede på de sociale medier.

I et interview med det statskontrollerede singaporeanske medie Lianhe Zaobao trak hun sine anklager mod Kinas tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli om seksuelle overgreb tilbage.

- For det første skal jeg understrege, at jeg har aldrig sagt eller skrevet, at nogen har begået seksuelt overgreb på mig, sagde hun i en video udsendt af mediet.

- Folk har misforstået mig, lød det.

Men den forklaring køber WTA Tour, kvindernes højest rangerede tennistour, ikke. I en meddelelse sendt til nyhedsbureauet AFP siger WTA:

- Disse optrædener hverken opklarer eller adresserer WTA's primære bekymring om hendes velbefindende eller hendes mulighed for at kommunikere uden censur eller pres, lyder det.

Den tidligere verdensetter i damedouble har tidligere været på videokald med repræsentanter for Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Her afviste hun, at hun skulle være tilbageholdt eller kontrolleret mod sin vilje.

Det har dog ikke mildnet mistanken om netop dette hos WTA, som 1. december meddelte, at alle dets turneringer i Kina i 2022 er aflyst på grund af sagen.

Selv om den 35-årige spiller i en video nu trækker anklagerne mod den forhenværende vicepremierminister tilbage, så ændrer det ingenting for WTA.

- Vi vil stadig have en komplet og gennemsigtig undersøgelse uden censur, lyder det ifølge WTA til AFP.

2. november i år skrev Peng Shuai på det sociale medie Weibo, at hun i flere perioder siden 2011 var blevet udsat for seksuelle overgreb af den i dag 75-årige Zhang Gaoli.

Opslaget blev fjernet en halv time efter, og siden var tennisspilleren helt væk i flere uger, indtil enkelte billeder og videoer begyndte at florere. Men hverken WTA, IOC eller andre har kunnet få lov til at møde hende ansigt til ansigt.

  • Chinese tennis player Peng Shuai, former NBA basketball player Yao Ming, sailboat racer Xu Lijia and retired Chinese table tennis player Wang Liqin in Shanghai
    Peng Shuai (med rød trøje) ses her på et billede, der er lagt op søndag, i selskab med den tidligere NBA-stjerne Yao Ming (tv.), sejleren Xu Lijia (forrest) og den tidligere bordtennisspiller Wang Liqin (bagest) i Shanghai. Foto: Twitter @qingqingparis/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission