Annonce
Sport

Zlatan Ibrahimovic bekræfter sit skifte til LA Galaxy

Zlatan Ibrahimovic er klar til at tørne ud for LA Galaxy i Major League Soccer. Foto: Reuters/Jason Cairnduff

Zlatan Ibrahimovic skal spille for LA Galaxy i den bedste amerikanske række, bekræfter svenskeren i interview.

Zlatan Ibrahimovic er klar til at erobre Los Angeles.

Den svenske fodboldstjerne bekræfter således i et interview med den amerikanske avis LA Times, at han skifter til LA Galaxy, der spiller i Major League Soccer (MLS).

- Efter at have været i Europa og vundet 33 trofæer som spiller for de bedste klubber i verden sammen med de bedste spillere i verden, så ønsker jeg at komme til USA og spille.

- Jeg vil gerne have, at folk kan nyde mit spil der, og jeg vil gerne vinde, og jeg har valgt Galaxy som stedet til at gøre det, siger Zlatan Ibrahimovic til avisen.

Avisen skriver, at den fra USA har foretaget et telefoninterview med svenskeren i England.

Samme dag er der indrykket en helsidesannonce i avisen, hvor den 36-årige fodboldstjerne præsenterer sig selv med ordene:

- Kære Los Angeles, værsgo.

I annoncen i hvide og grå farver bliver også trøje nummer ni præsenteret sammen med Zlatan Ibrahimovic' underskrift.

Klubben har endnu ikke officielt bekræftet skiftet, men Dan Beckerman, der er præsident underholdningsgiganten AEG, som har klubben i sin organisation, har også talt med LA Times.

- Han har opgivet en masse for at komme hertil. Han har gjort det klart, at han er kommet for at vinde mesterskaber.

- Det handler ikke om penge. L.A. (Los Angeles, red.) er stedet for stjerner, og han bliver en af de største stjerner, der nogensinde har spillet på det her marked i alle sportsgrene, siger Dan Beckerman.

Allerede torsdag beskrev både britiske og amerikanske medier, at svenskerens sandsynlige destination var den amerikanske fodboldklub.

Det skete i forbindelse med, at det torsdag blev offentliggjort, at den 36-årige superstjerne har fået sin kontrakt med Manchester United ophævet.

Torsdag blev det offentliggjort, at Zlatan Ibrahimovic er blevet løst fra sin kontrakt med Manchester United.

På sin Instagram-profil kommenterede svenskeren den beslutning således:

- Store ting får også en ende, og det er tid til at komme videre efter to fantastiske sæsoner med Manchester United.

- Tak til klubben, fansene, holdet, træneren, staben og alle, som delte denne del af min historie med mig.

Zlatan Ibrahimovic indledte klubkarrieren i Malmö FF, hvorfra han i 2001 skiftede til Ajax.

Siden har han været i Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan, Paris Saint-Germain og United.

  • FILE PHOTO: Champions League - Manchester United Training
    Zlatan Ibrahimovic er klar til at tørne ud for LA Galaxy i Major League Soccer. Foto: Reuters/Jason Cairnduff
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik