Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Hvis du benytter Stansted Airport, når du skal på ferie i London, får du nu lettere ved at finde en siddeplads til at fordrive ventetiden i.
Londons tredjestørste lufthavn har netop tilføjet tre nye områder i afgangsterminalen, som har givet 40 procent flere siddepladser, fordelt på et areal dedikeret til familier med små børn og et nyt stilleområde.
Udvidelsen er et led i en modernisering og udbygning til 600 millioner britiske pund (cirka 5,1 milliarder kroner).