Oplevelsestip fra Folketidendes rejseskribent.
Også Den Gamle By i Aarhus markerer 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark.
I weekenderne 14.-15. og 21.-22. marts har købstadsmuseet sammensat et jubilæumsprogram, som blandt andet omfatter en særudstilling i Dansk Plakatmuseum af 100 plakater om genforeningen i 1920, koncert med sønderjyske Rikke Thomsen, der hylder grænselandets dialekt, og gratis rundvisning om genforeningen.
Desuden kan man besøge husmoderen i det sønderjyske hjem i Havbogade fra 1927.