Annonce
Udland

1,4 milliarder voksne bevæger sig for lidt

Danskerne er mere inaktive end Sverige og Finland, men mindre inaktive end nordmænd, viser en rapport fra WHO. Foto: Torkil Adsersen/arkiv/Ritzau Scanpix

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er danskere mere aktive end tyskere. Danmark bliver overhalet af Sverige.

Over 1,4 milliarder af alle voksne mennesker lever med en stor risiko for at blive ramt af dødelige sygdomme, fordi de ikke sørger for at få tilstrækkeligt med motion.

Sådan lyder det fra læger i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Mens de rige lande i stigende grad har en komfortabel og stillesiddende livsstil, viser undersøgelser fra WHO, at en tredjedel af verdens kvinder og en fjerdedel af verdens mænd er i fare for at blive ramt af hjerteproblemer, diabetes og kræft, hvis de ikke bevæger sig mere.

For lidt fysisk aktivitet er en af de vigtigste risikofaktorer for ikke-smitsomme sygdomme. Det har også en negativ effekt på mental sundhed og livskvalitet, viser undersøgelser.

I Danmark er cirka en fjerdedel af voksne - 28,5 procent - ikke tilstrækkeligt aktive. Værst ser det ud hos de danske kvinder, hvor næsten en tredjedel ikke bevæger sig nok i forhold til WHO's anbefaling.

Hos de danske mænd er det lige over en fjerdedel.

Tallene er onsdag blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet Global Health Journal.

Når man kigger til vores nabolande Sverige og Norge ligger den danske inaktivitet sig mellem de to landes. I Norge er 31,7 procent af de voksne ikke aktive nok. I Sverige gælder det 23,1 procent.

Rapporten viser også, at tyskerne er mere inaktive end amerikanerne. I Tyskland er 42,2 procent af de voksne inaktive, mens det gælder 40 procent af amerikanerne.

Topplaceringen går til Uganda, hvor kun fem procent af den voksne befolkning er inaktiv, mens Kuwait rummer de dovneste voksne, hvor 67 procent er inaktive.

Rapporten konkluderer, at det globale niveau af fysisk inaktivitet blandt voksne stort set er uændret siden 2001.

Derudover ser det sort ud i forhold til at nå WHO-målet om at reducere fysisk inaktivitet med 10 procent inden 2025.

- En betydelig stigning i den nationale indsats er nødvendig i de fleste lande, skriver folkene bag rapporten.

WHO anbefaler, at voksne motionerer minimum 150 minutter om ugen i et moderat eller intenst tempo - som rask gang, svømning eller cykling. Eller i 75 minutter om ugen med løb eller intens holdsport.

Undersøgelserne omfatter 1,9 millioner mennesker i 168 lande.

  • PFS/PLUS Brug drypvise belønninger som motivation
    Danskerne er mere inaktive end Sverige og Finland, men mindre inaktive end nordmænd, viser en rapport fra WHO. Foto: Torkil Adsersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem