Annonce
Udland

10,9 procent er arbejdsløse i eurozonen

Arbejdsløsheden i eurozonen nåede i marts op på 10,9 procent.

Det er den højeste procentsats i 15 år.

Det er eurostat, EU's statistiske kontor, der offentliggør de nedslående tal.

Ifølge eurostat var næsten 17,37 millioner mænd og kvinder uden arbejde i marts i de 17 lande, der har euroen som valuta.

Det er 169.000 flere end i februar, hvor arbejdsløshedsprocenten var 10,8 procent.

EU-Kommissionens cheftalskvinde, Pia Ahrenkilde Hansen, siger, at tallene illustrerer "den meget meget svære og dramatiske situation i nogle af medlemslandene".

Den voksende arbejdsløshed ventes at fyre op under diskussionen om, hvorvidt de gældsplagede lande i specielt den sydlige del af Europa skal begynde at skifte politik for at komme ud af krisen.

Indtil nu har landene overvejende brugt besparelser og højere skatter i et forsøg på at få gældsspiralerne under kontrol, men der begynder at lyde opfordringer til, at der også skal investeres i vækst.

Jonathan Todd, der er talsmand for EU's beskæftigelseskommissær, Lázsló Andor, siger, at det "haster med at skabe flere og mere varige arbejdspladser".

- Der er oplagt også brug for arbejdsmarkedsreformer i nogle af landene, siger Todd på kommissionens daglige pressemøde i Bruxelles.

Spanien er det land i eurozonen med den højeste arbejdsløshed, nemlig 24,1 procent.

Økonomien i Spanien er i recession, og der er spekulationer om, at Spanien kan blive nødt til at få økonomisk krisehjælp fra EU og IMF - Den Internationale Valutafond - sådan som det er sket for tre andre eurolande, nemlig Grækenland, Portugal og Irland.

Grækenland ligger nummer to på den triste liste med 21,7 procent arbejdsløse.

Det statistiske kontor i Italien har også netop offentliggjort arbejdsløshedstal, som er nedslående.

Selv om arbejdsløsheden er lavere end gennemsnittet i eurozonen, så er de 9,8 procent arbejdsløse italienere det højeste niveau i støvlelandet siden år 2000.

Den laveste arbejdsløshed findes i det nordlige Europa. Østrig har færrest arbejdsløse, nemlig fire procent uden arbejde.

I Holland er det 5 procent, Luxembourg 5,2 procent, mens Tyskland har 5,6 procent arbejdsløse.

I hele EU med 27 lande er arbejdsløsheden 10,2 procent.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år