10-årig dreng blev af tre mænd kørt til en isoleret landsby ved Fallujah for at gøre sig klar til at sprænge sig selv i luften.
En 10-årig dreng, som angiveligt var blevet rekrutteret af al-Qaeda, skulle til at sprænge sig selv i luften øst for den irakiske by Fallujah, da han onsdag blev anholdt af politiet, siger en højtstående officer.
Episoden skete ved en af politiets kontrolposter i en landsby 15 kilometer fra Fallujah, siger kaptajn Anas al-Issawi.
- Den 10-årige er tidligere blevet brugt af al-Qaeda til at placere bomber, siger han.
Drengen blev af tre mænd kørt ind til den isolerede landsby Shitsher 75 kilometer vest for Bagdad, hvor han skulle gøre sig klar til sin selvmordsmission, siger den irakiske officer, som blandt andet citerer fra drengens eget testamente.
Fallujah var tidligere en bastion for sunnimuslimske oprørere, men situationen er blevet dramatisk forbedret.
/ritzau/AFP