Annonce
Udland

1000 soldater og betjente skal tjekke passagerer i New Yorks metro

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, fortalte tidligere onsdag på et pressemøde om den nye indsats, der skal øge trygheden i New Yorks subway. Foto: Adam Gray/Ritzau Scanpix
Ifølge New Yorks guvernør indsættes soldater og betjente for at øge trygheden i undergrundsbanen.

Overfald, tyveri og andre typer kriminalitet i storbyen New Yorks travle undergrundsbane får nu myndighederne til at trække på flere hundrede soldater fra nationalgarden.

Således skal 750 soldater indsættes for blandt andet at tjekke pendlernes tasker på de travleste stationer.

Det har delstaten New Yorks guvernør, Kathy Hochul, besluttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover skal 250 politibetjente bidrage til indsatsen, som skal gøre det mere trygt at bruge New Yorks såkaldte subway.

Tiltaget kommer, efter at der den seneste tid har været flere voldsomme overfald på passagerer i undergrundsbanen.

Antallet af anmeldelser for kriminalitet begået i undergrundsbanen var dog 15 procent lavere i februar sammenlignet med samme måned sidste år.

Men statistik er ikke nok til at berolige de rejsende, mener New Yorks guvernør.

En soldat fra New Yorks nationalgarde holder opsyn på en station i New Yorks undergrundsbane. Foto: Adam Gray/Ritzau Scanpix

- At sige, at det bliver bedre, gør ikke, at man får det bedre. Især ikke, når man lige har hørt om nogen, der er blevet stukket i halsen eller kastet ned på togskinnerne. Det har en psykologisk indvirkning, siger Kathy Hochul.

Soldaterne fra nationalgarden har ikke beføjelse til at anholde personer, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er kun politibetjentene, der kan det.

Men de må altså gerne holde opsyn og undersøge, om passagererne har ulovlige eller mistænkelige ting i deres tasker.

Så sent som i sidste måned besluttede New Yorks borgmester, Eric Adams, at 1000 politibetjente skulle patruljere undergrundsbanen i løbet af februar.

Han henviste til, at der i januar var registreret en stigning i antallet af anmeldelser om kriminalitet i metroen.

Foreningen Riders Alliance, der repræsenterer pendlerne i New York, mener ikke, at det gør nogen positiv forskel at indsætte flere hundrede soldater og politibetjente.

Det siger Danny Pearlstein, der er talsmand for Riders Alliance.

- Selv om intentionen er god, vil indsættelsen af soldater i undergrundsbanen formentlig bestyrke opfattelsen af, at der bliver begået kriminalitet, hos folk, som ikke bruger offentlig transport, frem for at beskytte de millioner af mennesker, som færdes på stationerne og i togene, siger Danny Pearlstein.

Der blev anmeldt 38 røverier og 70 tyverier i metrosystemet i februar. Derudover blev der anmeldt 35 overfald.

Samlet gennemførte pendlere og andre rejsende cirka 90 millioner ture i undergrundsbanen i løbet af måneden.

/ritzau/Reuters

  • New York Governor Kathy Hochul Announces Large Scale Increase In Law Enforcement Within Subway System
    New Yorks guvernør, Kathy Hochul, fortalte tidligere onsdag på et pressemøde om den nye indsats, der skal øge trygheden i New Yorks subway. Foto: Adam Gray/Ritzau Scanpix
  • New York Governor Kathy Hochul Announces Large Scale Increase In Law Enforcement Within Subway System
    En soldat fra New Yorks nationalgarde holder opsyn på en station i New Yorks undergrundsbane. Foto: Adam Gray/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år