Annonce
Udland

13.000 politifolk jager seriemorder i Kina

Kinesisk politi har indledt en massiv menneskejagt på en tidligere kollega, der mistænkes for flere drab.

Kinesisk politi har indledt en storstilet jagt på en tidligere kollega, efter han angiveligt skød og dræbte en person i forbindelse med et bankrøveri i byen Nanjing.

Den 42-årige Zeng Kaigui, der tidligere har været ansat i Folkets Befrielseshær, er i forvejen mistænkt for at stå bag drabene på mindst seks andre i forbindelse med tidligere bankrøverier. Det skriver den engelske avis The Telegraph.

13.000 politifolk og to helikoptere er sat ind i jagten. Der er oprettet vejspærringer på alle vigtige indfaldsveje til byen, og kampklædt politi ses overalt i busser og toge.

Alle mandlige passagerer skal vise identifikationspapirer, før de får lov til at benytte offentlig transport i et forsøg på at fange seriemorderen, der har været på flugt siden 2004.

Sikkerheden er blevet øget i alle byens banker og finansielle institutioner, og stemningen blandt byens fem millioner indbyggere beskrives som højspændt.

- Det er chokerende og skræmmende at tænke på, at drabene skete ved højlys dag, og at den mistænkte stadig er på fri fod på trods af det store antal politifolk, der er på jagt efter ham, siger en indbygger i Nanjing til kinesiske medier.

Overalt i byen hænger plakater med billeder af manden. Videoovervågningsmateriale fra røverierne er blevet vist i tv i et forsøg på at få befolkningens hjælp til at fange manden.

Men Zeng Kaigui er trænet i at undgå opmærksomhed, siger en talsmand for politiet.

- Han er sparsommelig og undgår at kommunikere med andre. Han bruger fagter og kropssprog i stedet for at tale, fortæller talsmanden.

Der er blevet sendt en sms til samtlige indbyggere i byen med et billede af Zeng Kaigui.

Politiet har derudover udlovet en stor dusør og efterfølgende modtaget omkring 300 opringninger med tip om, hvor Zeng kunne befinde sig.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar