Yemens hær siger, at den har dræbt flere end 140 oprørere efter at have forhindret et angreb på Sadaa.
Yemens hær siger, at den har dræbt over 140 shiamuslimske oprørere under voldsomme kampe i et bjergterræn i byen Sadaa i det nordlige Yemen. Kampene fandt sted søndag, efter at oprørerne havde afslået et tilbud om våbenhvile med regeringen.
En talsmand for landets hær betegner kampene som de hårdeste, siden en militær offensiv blev indledt den 11. august.
- Hæren dræbte over 140 oprørere efter at have forhindret et angreb på Saada, siger talsmanden.
/ritzau/AFP