Det har fremkaldt et forkert billede af sikkerheden i Syrien, at fordrevne vender tilbage, mener syrisk ngo.
150 syriske hjælpe- og borgerrettighedsgrupper appellerer til, at nabolande og europæiske lande venter med at sende syriske flygtninge hjem.
Det sker i en rapport, der offentliggøres før en konference om Syrien arrangeret af EU og FN i Bruxelles fra tirsdag til torsdag.
Her ventes regeringer at komme med løfter om støtte. De skal også drøfte fremtiden for det krigshærgede land.
- Konfliktens grundlæggende årsager - et voldeligt statsapparat og manglen på basale rettigheder - er de samme. Der er en høj risiko for, at konflikten kan blusse op igen, siger Hayma Alyousfi fra paraplyorganisationen Shaml i en skriftlig meddelelse.
Knap 12 millioner syrere var drevet på flugt ved udgangen af 2018. Det er næsten halvdelen af Syriens befolkning før krigens udbrud i 2011.
Mens 1,47 millioner syrere vendte hjem i løbet af 2018, så var antallet af syrere, som flygtede i samme periode, højere. Det gjorde 1,63 millioner.
Det fremgår af en opgørelse fra FN's Højkommissariat for Flygtninge ifølge rapporten "Syriske stemmer for de fordrevne".
- At internt fordrevne vender tilbage, har fremkaldt et falsk billede af, at Syrien er sikkert for hjemsendelser. Mange internt fordrevne befinder sig nu i områder, der ikke er meget mere sikre, end derfra hvor de kom, siger Rabie Nassr fra Syrian Center for Policy Research i en pressemeddelelse.
De 150 syriske grupper, der er gået sammen om rapporten, arbejder med alt fra livredning over udvikling og juridisk hjælp til anden rådgivning.
- Vi mener, at betingelserne for en frivillig, værdig og sikker tilbagevenden ikke er til stede nu. Vi opfordrer det internationale samfund til at afvise planer om at fremme hjemsendelser, hedder det i rapporten.
Det fremføres i rapporten, at syrere vælger at rejse hjem, fordi de føler sig under pres, hvor de opholder sig.
I Europa "er en voksende xenofobi" således en årsag for syrere til at forsøge at vende hjem, hedder det.
For de millioner af syrere, som opholder sig i nabolande som Libanon og Jordan, nævnes et udsigtsløst liv uden rettigheder og uden mulighed for at uddanne sig og få et job som grunde til, at nogle vælger at rejse hjem.