Oven i olieforureningen i Den Mexicanske Havbugt kan amerikanerne vente sig en stribe voldsomme orkaner, når sæsonen går ind i næste uge.
Den atlantiske orkansæson 2010 i USA kan blive en af de værste i mands minde, advarer amerikanske embedsmænd, mens det frygtes at olieforureningen i Den Mexicanske Havbugt bliver værre og medfører nye problemer for Haiti.
Der forventes en aktiv til en ekstremt aktiv orkansæson i Det Atlantiske Bassin, når sæsonen begynder 1. juni, siger amerikanske embedsmænd.
National Oceanic og Atmospheric Agency (NOAA) forudsiger, at tre til syv større orkaner, otte til 14 mindre orkaner og mellem 14 og 23 navngivne storme vil ramme regionen i løbet af de næste seks måneder.
Tallet skal sammenholdes med et gennemsnit på to store orkaner, seks mindre orkaner og 11 storme per sæson.
- Hvis udsigterne holder, kan denne sæson blive en af de mere aktive i rækken, siger NOAA administrator Jane Lubchenco.
/ritzau/AFP