Annonce
Udland

2017 kan blive et frygteligt år med nye kriser i Europa

Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil meget hurtigt teste USA's nyvalgte præsident og hans engagement i europæisk sikkerhed. Det kan for eksempel være med en krise i de baltiske lande. Hvis Trump fejler den test, så får vi en meget hård tid i Europa, siger en ekspert. Foto: Free/Sebastian Derungs

Trump som ny præsident, britiske exit-forhandlinger og fransk præsidentvalg. 2017 kan blive et nyt kriseår.

Det er kun et halvt år siden, at mange gik rundt i hovedstæderne og sagde, at vi kun er tre valg fra enden på den vestlige verden, som vi kender den.

Tre valg, der kan sende chokbølger igennem den økonomiske og sikkerhedspolitiske orden, der er bygget op siden Anden Verdenskrig.

Hvis briterne stemmer sig ud af EU, hvis amerikanerne vælger Donald Trump, og hvis franskmændene vælger Marine Le Pen.

Så er det slut, lød de bange forudsigelser.

Nu har briterne stemt sig ud, og Donald Trump indtager Det Hvide Hus 20. januar. Hvem der bliver præsident i Frankrig bliver afgjort 7. maj.

- Det kan blive et frygteligt år, siger Jan Techau, der er direktør for tænketanken Richard C. Holbrooke Forum på American Academy i Berlin.

- Det bliver endnu et år, hvor vi skal håndtere kriser, siger Iain Begg, der er professor på det europæiske institut på London School of Economics.

Jan Techau mener, at 2017 bliver det afgørende år, hvor europæerne finder ud af, om deres nuværende politiske kultur overlever.

For det kan også være, at alting forandres.

- Det er ikke længere science fiction eller en eller anden mørk vision. Det er faktisk en reel mulighed nu, siger eksperten.

Allermest bekymret er han over, hvor meget USA vil beskytte Europa, og hvordan Donald Trump vil reagere, når Ruslands præsident, Vladimir Putin, prøver ham af.

- Det er ganske givet, at russerne vil teste Trump af på et tidligt tidspunkt for at finde ud af, hvor langt de kan gå med ham, siger Jan Techau.

Han forudser en "markant" test i de baltiske lande, Ukraine, Syrien eller et helt fjerde sted, hvor Putin vil afprøve Trumps instinkter og hans engagement i europæisk sikkerhed.

- Hvis Trump fejler den test, og russerne føler sig opmuntret, så får vi alle sammen en meget hård tid, siger Jan Techau.

Der venter også et hårdt opgør i 2017 mellem Storbritannien og de 27 andre EU-lande om betingelserne for den britiske exit og det fremtidige forhold til EU.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, ventes at iværksætte exit-processen sidst i marts. Så er der ifølge EU-traktaten to år til at få det britiske farvel på plads.

Hun ventes dog at bede om adgang til EU's indre marked, samtidig med at hun vil have lagt en dæmper på EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked.

- Det er næsten et umuligt dilemma, siger Iain Begg.

Han mener, at forhandlingerne kan gå så meget i hårdknude, at Storbritannien må forlade EU uden nogen aftale i marts 2019.

- Men den nemme mulighed er, at de 27 EU-lande bliver enige om at forlænge forhandlingerne med Storbritannien, siger Iain Begg.

- Der er formentlig ingen, der har interesse i at sprænge det hele i luften, siger han.

Det britiske farvel er alvorligt nok for EU-samarbejdet i sig selv.

Men hvis Frankrig vælger Marine Le Pen, vil det kaste EU ud i "desperate problemer", siger Iain Begg.

Det kan lægge euroen, Schengen og måske også det indre marked i graven, hvis Le Pen gør alvor af sin politik, mener han.

Iain Begg tror dog ikke, at Den Nationale Fronts leder bliver ny præsident. I alle målinger står hun til højst 35 procent i anden og afgørende valgrunde.

- Jeg giver det en lav sandsynlighed, men jeg anser det ikke for umuligt, siger Iain Begg.

  • Vladimir Putin
    Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil meget hurtigt teste USA's nyvalgte præsident og hans engagement i europæisk sikkerhed. Det kan for eksempel være med en krise i de baltiske lande. Hvis Trump fejler den test, så får vi en meget hård tid i Europa, siger en ekspert. Foto: Free/Sebastian Derungs
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar