Annonce
Udland

2100 er omkommet i afghanske mudderskred

Over 2100 mennesker bekræftes omkommet efter fredagens store mudderskred i en landsby i det nordøstlige Afghanistan, siger en talsmand for provinsens guvernør til flere medier lørdag.

- Flere end 2100 mennesker fra 300 familier er alle døde, siger Naweed Forotan, der er talsmand for provinsens Badakhshans guvernør, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

FN siger, at det nu har fokus på at hjælpe de mere end 400 hjemløse efter katastrofen. Der er fare for flere mudderskred i den tilbagestående region.

Provinsguvernøren i Badakhshan-provinsen, Shah Waliullah Adeeb, har tidligere sagt, at antallet af dræbte kan være så højt som 2500, efter at mudderskreddet begravede landsbyen Ab-e-Barik i den nordlige provins.

- Vores første fund, der er baseret på lokale personers rapporter, viser, at omkring 2500 mennesker kan være døde, siger guvernøren.

- Det er svært at få bekræftet oplysningerne fra stedet, siger han videre.

Katastrofen skete fredag eftermiddag, hvor mellem 350 og 400 huse samt store landområder blev ødelagt af mudderskred, som er udløst af omfattende regn i regionen.

Meldingerne om savnede er usikre, men alt tyder på, at antallet af dræbte er meget højt.

Redningsmandskabet forsøgte sent fredag af finde overlevende, der er fanget under mudderet.

Indbyggerne i landsbyen bruger spader til at grave sig gennem sten og jord. Også lokale myndigheder, FN og den USA-ledede Isaf-styrke deltager i redningsarbejdet.

To mudderskred ramte landsbyen og hundredvis af huse blev begravet, efter at en bjergskråning tidligere var kollapset, oplyser myndighederne i provinsen.

Landsbybeboerne var til fredagsbøn i to moskeer, da de blev overrasket af det første mudderskred. Det andet skred ramte mange af dem, der var kommet til moskeen for at hjælpe efter det første mudderskred.

Mens 300 familier har mistet nogle af deres kære, er omkring 400 familier blevet reddet.

FN-delegationen oplyser, at der er nødhjælp på vej til de overlevende, der har mistet deres hjem.

Badakhshan-provinsen er en afsidesliggende og bjergrig provins i det nordøstlige Afghanistan, som grænser op til Tadsjikistan, Kina og Pakistan.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har sendt kondolencer til de berørte.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde