Mænd i uniformer dræbte familier til personer, der kæmper mod al-Qaeda i Irak.
Bevæbnede mænd iført militæruniformer gik tidligt lørdag ind i en landsby syd for Bagdad og skød og dræbte mindst 20 mænd og fem kvinder fra familier med forbindelse til en milits, der bekæmper al-Qaeda, oplyser sikkerhedskilder i Irak.
- Mænd i uniformer ankom i biler, der ligner dem fra hæren, og stormede tre huse i landsbyen Sufia og dræbte 25 mennesker - deriblandt fem kvinder, siger en kilde i Iraks indenrigsministerium.
Landsbyen ligger i Rasheed distriktet, der er en sunnimuslimsk enklave.
/ritzau/Reuters