Annonce
Udland

30 år i dag: Prins William venter gerne på tronen

Foto: Pool /Scanpix

Mange vil huske prins Williams bøjede nakke og blussende kinder, da han som bare 15-årig spadserede efter sin trafikdræbte mors kiste til Westminster Abbey. Fulgt af millioner af sørgende landsmænd og tv-seere verden over.

Andre husker hans glæde, da han sidste sommer blev gift med Kate Middleton i samme kirke og bagefter lod sig hylde i åben karet gennem Londons gader.

Prins William, som torsdag fejrer sin 30 års fødselsdag, er prinsesse Diana og prins Charles ældste barn.

Mens hans far som barn stor set aldrig kom uden for slottet, ønskede Diana at give William og hans lillebror, Harry, en opvækst, der mindede om andre børns. Hun tog dem med på McDonalds og gav dem lov til at lege med kammertjenerens børn.

Men det blev langtfra en lykkelig barndom, for ægteskabet mellem forældrene knirkede omtrent fra begyndelsen. De levede i lange perioder adskilt og sås kun i weekenderne for børnenes skyld, så især prins William knyttede stærke bånd til sin mor.

Da forældrene blev skilt, vendte han sig mod sin far over hans årelange utroskab med Camilla Parker Bowles, og han rasede over medierne for at bringe slibrige detaljer om livet bag murene på St. James Palace.

Den vrede var dog intet at regne mod den sorg, som ramte ham og Harry i 1997. Deres verden sank i grus, da de under en et ophold på slottet Balmoral i Skotland sammen med Charles fik overbragt beskeden om, at deres mor var dræbt i en bilulykke i Paris.

Siden har han i et af sine få interview fortalt, at der ikke går én dag, uden at han tænker på hende mindst én gang. Og trods hendes fysiske fravær spillede hun en stor rolle ved brylluppet sidste år.

Flere af Dianas gamle venner var inviteret, blandt andre Elton John, og forlovelsesringen på Kates finger var Dianas blå safirring med 14 diamanter. Ringen havde William båret i sin rygsæk i tre uger under en rejse i Kenya, inden han faldt på knæ og friede.

Parret mødte hinanden i 2003 på St. Andrews University, hvor de begge studerede kunsthistorie, indtil William skiftede til geografi og afsluttede med en universitetsgrad i den pæne ende.

Sideløbende har han gjort karriere i Royal Air Force som helikopterpilot, for nylig udstationeret i kronkolonien Falklandsøerne under stor vrede fra Argentina.

Med jævne mellemrum har det forlydt, at prins William skulle følge efter sin farmor, dronning Elizabeth, og dermed springe sin far over i tronfølgen.

Men de rygter blev endegyldigt manet til jorden ved dronningens nylige 60 års regentjubilæum, hvor prins Charles spillede en central rolle og sammen med Camilla ledsagede dronningen, da hun kørte i karet til Buckingham Palace.

Og skal man tro William selv, så passer det ham glimrende, at der kommer til at gå endnu nogle år.

- Det kan vente til, jeg bliver lidt ældre, har han sagt.

/ritzau/

  • Foto: Pool /Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem