Millioner af egyptere har aldrig levet under andet end undtagelseslovgivning, men det er slut nu.
Undtagelsesloven har været i kraft i 31 år. Torsdag udløb den, og den er ikke blevet forlænget, meddeler militærledelsen i en erklæring.
Undtagelsesbestemmelserne blev indført i forbindelse med mordet på daværende præsident Anwar Sadat i oktober 1981.
Han blev skudt under en militærparade i Kairo af islamisk fundamentalistiske officerer i den egyptiske hær.
Hosni Mubarak tog over som præsident efter Sadat, og han brugte blandt andet undtagelsesloven til at holde oppositionen nede.
Borgere kunne tilbageholdes uden anklager og dømmes ved særlige sikkerhedsdomstole.
Loven blev senest forlænget i 2010 med to år, men da blev den begrænset til at gælde terrorisme og narkoforbrydelser.
Mubarak blev væltet i februar 2011.
Avisen Al-Ahram skriver på sin netavis, at militæret ikke har bedt det nyvalgte parlament om at forlænge undtagelsestilstanden.
Samtidig skriver netavisen, at der i parlamentet heller ikke er flertal for en forlængelse.
Men enkelte medlemmer mener dog, at det kunne være en idé, hvis undtagelsesloven var blevet forlænget i et år på grund af de sikkerhedsproblemer, der i øjeblikket er i Egypten.
Blandt flere begivenheder, der kan koge over i den nærmeste tid, er domsafsigelsen i sagen mod Mubarak på lørdag, hvor det afgøres, om den afsatte præsident er skyldig i blandt andet korruption og medvirken til mord.
Anden runde af præsidentvalget er heller ikke afgjort endnu. Det bliver det lørdag og søndag den 16. og 17. juni, når det besluttes, om Egyptens første ægte folkevalgte præsident skal være Ahmed Shafiq fra Mubaraks lejr eller Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.
/ritzau/AFP