Annonce
Udland

37-årig kan blive Irlands hidtil yngste premierminister

Partiet Fine Gael i Irland har søndag valgt minister for højere uddannelse Simon Harris som ny leder som afløser for Leo Varadkar, der onsdag chokerede ved at meddele, at han træder tilbage som premierminister og leder af sit parti. Harris ventes at blive godkendt af parlamentet som ny premierminister 9. april. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Simon Harris afløser premierminister Leo Varadkar som partileder. Ventes snart indsat som ny premierminister.

Irland er på vej til at få sin hidtil yngste premierminister.

37-årige Simon Harris er søndag valgt som leder for det regerende parti Fine Gael, efter Leo Varadkar tidligere på ugen meddelte, at han trækker sig som partileder og premierminister.

- Dette er øjeblikket for Fine Gael at nulstille, siger Harris til flere hundrede partifolk, efter at de har kåret ham som ny leder, skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Harris ventes at blive taget i ed som den næste premierminister, når parlament samles næste gang 9. april. Her ventes han at få opbakning fra Fine Gaels koalitionspartnere.

Harris har som minister været bedst kendt for at føre landet gennem coronapandemien.

Han vil som premierminister kun få et år til at forhindre, at den regerende koalition taber valget i 2025.

Harris har i Irland været en af de mest synlige ministre. Han har medietække og gør sig på de sociale medier. Det har fået en oppositionspolitiker til at kalde ham "TikTok-taoiseach". Det gæliske ord for premierminister.

Meningsmålinger har de seneste tre år gjort det venstredrejede parti Sinn Fein, der går ind for genforening med Nordirland, til favorit til at lede den næste regering.

Det vil i så fald være et markant skifte i irsk politik.

I mange årtier har Fine Gael og Fianna Fáil - to konservative partier - på skift stået i spidsen for regeringer.

Det kom som et chok for Fine Gaels og koalitionens medlemmer, da Varadkar onsdag meddelte, at han træder tilbage som premierminister.

Han forklarede, at Fine Gael ville have en bedre chance ved næste valg med en ny leder.

De seneste målinger giver Sinn Fein en føring på 5-6 procentpoint over Fine Gael.

Sinn Fein er aktiv og dominerende i både Den Irske Republik og Nordirland. Partiet var tidligere den politiske gren af den irske undergrundshær IRA. Men partiet har siden Langfredagsaftalen i 1998, der skabte fred i Nordirland, satset på den parlamentariske vej.

Partiet er det største i Nordirland og holder posten som førsteminister i den britiske provins.

/ritzau/

  • Ireland''s Minister for Higher Education Simon Harris speaks to the media after being announced as the new leader of Fine Gael, in Athlone
    Partiet Fine Gael i Irland har søndag valgt minister for højere uddannelse Simon Harris som ny leder som afløser for Leo Varadkar, der onsdag chokerede ved at meddele, at han træder tilbage som premierminister og leder af sit parti. Harris ventes at blive godkendt af parlamentet som ny premierminister 9. april. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission