Annonce
Udland

50 år efter Martin Luther Kings død sørger hans børn stadig

Onsdag er det 50 år siden, at Martin Luther King blev dræbt. Her ses to af hans børn, Martin og Bernice. Foto: Scanpix/Joe Raedle/arkiv

Martin, Dexter og Bernice vænner sig aldrig til at skulle dele deres far med resten af verden, fortæller de.

Den 4. april 1968 mistede en bevægelse sin patriark, da den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King blev skudt og dræbt på en hotelbalkon i Memphis.

Samme dag mistede Martin, Dexter og Bernice deres far.

Og tabet er ikke blevet lettere at leve med 50 år efter, fortæller de tre overlevende børn.

- Den periode syntes for mig at være i går.

- Glem hvad han gjorde i forhold til hans engagement og bidrag til menneskeheden. Jeg savner min far, siger 57-årige Dexter King.

Martin Luther Kings børn klamrer sig til de få minder, de har om ham.

I årevis var de nødt til at sørge offentligt over en mand, der var blandt de meste hadede personer i USA i tiden op til sin død.

Og nu hvor Martin Luther King er blandt de mest elskede figurer i verden, er hans arvtagere tvunget til at dele ham med masser af fremmede, som har gjort krav på hans eftermæle.

- Tidligere gik det mig på, siger 55-årige Bernice King.

- Det er svært at have private øjeblikke. Det er som om, at alle andre også ejer en lille del af ham. Det kan være svært at håndtere, siger hun.

Interne stridigheder og retssager over arvestykker som deres fars bibel og Nobels fredspris har givet de voksne børn et ry. I dag siger de dog alle tre, at de befinder sig "et godt sted", og at de har lært at acceptere hinandens forskelligheder.

Deres minder er en påmindelse om, at midt i tragedien var en ung familie, som blev frarøvet dens mand og far, som kun var 39 år.

Hyldesterne til deres far - fra bygninger og gader, der bærer hans navn, til statuer af ham i hjemstaten Tennessee og i landets hovedstad - giver dem stolthed. Men de er også konstante påmindelser om det tomrum, han efterlod.

Onsdag er det 50 år siden, at Martin Luther King blev dræbt. Inden nåede han at blive repræsentant for sorte amerikanere, der kæmpede imod raceadskillelse og for lige rettigheder.

Han blev kendt for sin "I Have a Dream"-tale, hvor han fremlagde en vision om et USA, hvor folk ikke bliver bedømt ud fra deres hudfarve, men deres karakter.

Martin Luther Kings fødselsdag har siden 1983 været en national helligdag i USA.

  • Memphis Marks 50th Anniversary Of Martin Luther King Jr''s Assassination
    Onsdag er det 50 år siden, at Martin Luther King blev dræbt. Her ses to af hans børn, Martin og Bernice. Foto: Scanpix/Joe Raedle/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem