Annonce
Udland

52 biler stødte sammen på tysk motorvej

10 mennesker har mistet livet ved tre ulykker på de tyske motorveje. Værst gik det til i Nordrhein-Westfalen.

Motorvejspoliti og ambulancefolk har haft et travlt døgn, hvor i alt 10 mennesker mistede livet ved tre forskellige trafikulykker i Tyskland.

Alene på motorvejen A31 mellem Heek og Gronau-Ochtrup i det nordvestlige Tyskland blev over 50 biler totalskadet fredag aften.

- I harmonikasammenstødet med i alt 52 biler blev en kvinde og tre mænd dræbt, mens 35 andre blev kvæstet - 14 af dem alvorligt, siger en talskvinde for politiet i delstaten Nordrhein-Westfalen.

- Ulykkesstedet minder om en kæmpemæssig skrotplads.

Mange af de kvæstede sad fastklemte i deres biler og skulle skæres fri, og der blev tilkaldt ambulancer og redningskøretøjer fra et stort område for at få nok hjælp.

Ulykken skete, da der var nedsat sigtbarhed på grund af tåge, og to biler stødte sammen, hvorefter mange andre biler kørte ind i dem.

To af de omkomne blev ifølge øjenvidner dræbt, da de blev ramt af biler i forsøget på at nå væk fra deres egne, smadrede køretøjer.

Tabstallet var natten til lørdag endnu højere på en motortrafikvej ved Aachen, ligeledes i Nordrhein-Westfalen, hvor fem mennesker omkom.

En 24-årig mand kørte åbenbart for hurtigt og mistede kontrollen over sin bil, som ramlede ind i den modkørende trafik, oplyser politiet.

Både føreren selv samt to medpassagerer, en 19-årig mand og en 22-årig kvinde, mistede livet, mens en tredje, kvindelig medpassager fik alvorlige kvæstelser.

To af passagererne i den modkørende bil, en 47-årig mand og en 45-årig kvinde, overlevede heller ikke ulykken.

Og senere lørdag mistede yderligere to personer livet, da en lastbil og en personbil stødte sammen på en tilkørsel til motorvej 2 syd for Berlin.

Ifølge politiet i Potsdam udbrændte køretøjerne, og det kostede begge passagerer i personbilen livet, mens lastbilchaufføren slap med skrækken.

/ritzau/dpa

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem