Over 28.000 mennesker har mistet livet i Mexicos narkokrig siden december 2006.
Soldater har fundet mindst 72 lig, heraf 14 kvinder, på en ranch i det nordøstlige Mexico, oplyser det mexicanske militær.
- De dræbte blev fundet på en ranch nær byen San Fernando i delstaten Tamaulipas, som grænser op til Texas i USA, oplyser Mexicos militær i en erklæring.
Det gruopvækkende fund kommer efter skudvekslinger mellem soldater og narkosmuglere.
Over 28.000 mennesker, først og fremmest narkosmuglere og politifolk, har mistet livet i Mexicos narkokrig siden december 2006.
/ritzau/AFP