Annonce
Udland

Afghanere står i kø i Kabuls lufthavn for at få pas

En afghansk mor holder sin baby, der behandles for fejlernæring under den tiltagende krise i det forarmede land. Pakistan og en række andre muslimske lande om, at det vil få "alvorlige følger for det internationale samfund", hvis en økonomisk nedsmeltning i Afghanistan får lov at udvikle sig til en humanitær katastrofe i Afghanistan. Foto: Petros Giannakouris/Ritzau Scanpix

Mange afghanere vil ud af Afghanistan, der trues af en økonomisk og en humanitær krise.

Trods frostvejr med isnende kulde stod hundredvis af afghanere søndag i kø i Kabuls lufthavn, hvor et paskontor er åbnet for at genoptage udstedelser af pas.

Mange havde stået i køen natten i igennem. En del af de ventende vil til udlandet for at blive opereret eller behandlet på hospitaler i Pakistan eller andre lande, mens andre blot vil væk fra Taliban-regimet i Kabul.

Samme dag som udstedelsen af pas er blevet genoptaget advarer Pakistan og en række andre muslimske lande om, at det vil få "alvorlige følger for det internationale samfund", hvis en økonomisk nedsmeltning i Afghanistan får lov at udvikle sig til en humanitær katastrofe.

I en tale ved et møde i Islamabad for de islamiske landes samarbejdsorganisation, OIC, advarede den pakistanske udenrigsminister, Sah Mamood Qureshi, søndag om en farlig udvikling i Afghanistan.

- Der er fare for hungersnød, som kan udløse enorme flygtningestrømme og tiltagende ekstremisme, sagde han ved mødet, hvor der også var repræsentanter for USA, Kina, Rusland, EU og FN.

Den lange kø med frysende afghanere i Kabuls lufthavn blev omhyggeligt overvåget af bevæbnede talibanere.

- Vi ønsker ikke selvmordsangreb eller bombeeksplosioner her, sagde Talibans sikkerhedsofficer, den 22-årige Ajmal Toofan,som udtrykte bekymring over situationen i lufthavnen.

Gruppen Islamisk Stat, som i dag er Talibans største fjende, dræbte over 150 mennesker sidst i august, da mange tusinde mennesker var samlet i Kabuls lufthavn i håb om at komme ud af landet med udenlandske evakueringsfly.

Tusindvis af afghanere har anmodet om nye rejsedokumenter for at komme ud af landet, der trues af en økonomisk og en humanitær krise.Millioner af indbyggere i Afghanistan har allerede for lidt mad, og FN har advaret mod en omfattende hungersnød.

Lederen af pasafdelingen i det afghanske indenrigsministerium, Alam Gul Haqqani, meddelte lørdag, at udstedelsen af pas ville begynde i Kabuls lufthavn søndag.

Taliban indstillede udstedelsen af pas kort tid efter, at de generobrede magten den 15. august. Paskontoret blev kortvarigt genåbnet i oktober, men det blev lukket igen, da det biometriske udstyr brød sammen på baggrund af et overvældende stort antal pasansøgninger.

- Alle de tekniske problemer er nu blevet løst, sagde Haqqani, som lovede, at de første pas ville blive udstedt til dem, som sendte ansøgninger inden paskontoret lukkede.

- Nye ansøgninger kan indsendes fra den 10. januar, sagde han.

Taliban har lagt pres på donorlande for at få udbetalt milliarder af dollar i genopbygningshjælp. Pengene blev indefrosset, da det vestligt støttede styre brød sammen under den amerikanske tilbagetrækning fra landet.

Tilbageholdelsen af den økonomiske hjælp har haft chokvirkninger for den afghanske økonomi, som i forvejen var i dyb krise på grund af tørke og den årtier lange krig i landet.

I Kabul har mange familier måttet sælge deres møbler eller andre ejendele for at skaffe penge til mad til deres familier.

  • Afghanistan Humanitarian Crisis
    En afghansk mor holder sin baby, der behandles for fejlernæring under den tiltagende krise i det forarmede land. Pakistan og en række andre muslimske lande om, at det vil få "alvorlige følger for det internationale samfund", hvis en økonomisk nedsmeltning i Afghanistan får lov at udvikle sig til en humanitær katastrofe i Afghanistan. Foto: Petros Giannakouris/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år