Annonce
Udland

Afghanske journalister beretter om slag og pisk fra Taliban

Den 28-årige journalist Taqi Daryabi og den 22-årige fotograf Nematullah Naqdi viser mærker efter ifølge eget udsagn at være blevet banket af Taliban-medlemmer. Foto: Wana News Agency/Reuters

To journalister skulle være blevet banket og pisket i to timer af Taliban efter en demonstration i Kabul.

To afghanske journalister er ifølge egne udsagn blevet slået, pisket og tilbageholdt af Taliban, da de forsøgte at dække en demonstration i landet.

Det skriver BBC.

Der cirkulerer billeder af de to journalister fra avisen Etilaatroz, hvor man kan se tydelige rifter og blå mærker på dem begge.

Journalisten Taqi Daryabi havde sammen med fotografen Nematullah Naqdi dækket en kvindeprotest i Kabul onsdag.

Her havde Taliban-medlemmer forsøgt at fratage Naqdi hans kamera og lagt ham ned med ansigtet mod jorden.

- En fra Taliban satte sin fod på mit hoved og knuste mit ansigt mod betonen. De sparkede mig i hovedet. Jeg troede, de ville dræbe mig, siger Naqdi til nyhedsbureauet AFP.

Nematullah Naqdi spurgte, hvorfor han blev slået, hvortil svaret lød, at "han skulle være glad for, at han ikke blev halshugget".

Taqi Daryabi fortæller til BBC, at de fra demonstrationen blev taget med til en lokal politistation, hvor de blev "sparket, slået og pisket med elektriske kabler".

- De tog mig ind i et lokale og lagde mine hænder i håndjern bag på ryggen. Jeg besluttede mig for ikke at gøre modstand, fordi jeg troede, at de bare ville slå mig hårdere, så jeg lagde mig bare på gulvet i en position for at beskytte forsiden af kroppen, siger Daryabi til BBC's udsendte i Afghanistan.

I alt kom otte fra Taliban ind i rummet for at gennembanke Daryabi, fortæller han.

- De begyndte at bruge politistokke, gummistokke, og hvad end de havde i hænderne, til at slå mig. Arret i mit ansigt er fra sko, hvor de sparkede mig i ansigtet, siger den afghanske journalist.

Han fortæller videre, at han på et tidspunkt mistede bevidstheden. Et par timer senere blev de løsladt uden forklaring.

BBC's tv-hold blev også bedt om at forlade onsdagens demonstration i Kabul. Det skete dog uden vold.

Ifølge en opgørelse fra den internationale organisation Committee to Protect Journalists har anholdelserne af journalister og fotografer taget til i de seneste dage.

Inden for de seneste to dage er 14 mediefolk blevet anholdt og senere løsladt igen, skriver BBC.

Tidligere denne uge præsenterede Taliban sin nye regering, godt tre uger efter at bevægelsen overtog magten i Afghanistan. Regeringen består udelukkende af mænd og er domineret af bevægelsens gamle garde.

Siden har regeringen effektivt forbudt demonstrationer og erklæret dem ulovlige, medmindre der søges tilladelse fra justitsministeriet.

Journalisten og fotografen var angiveligt tilbageholdt i flere timer, før de blev løsladt af Taliban uden forklaring. Foto: Etilaatroz/Reuters
Link til citeret artikel fra BBC
  • Den 28-årige journalist Taqi Daryabi og den 22-årige fotograf Nematullah Naqdi viser mærker efter ifølge eget udsagn at være blevet banket af Taliban-medlemmer. Foto: Wana News Agency/Reuters
  • Journalisten og fotografen var angiveligt tilbageholdt i flere timer, før de blev løsladt af Taliban uden forklaring. Foto: Etilaatroz/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission