Annonce
Udland

Afrikansk veteran på vej mod sin sjette embedsperiode

Stemmerne er ved at blive talt op i det centralafrikanske land Tchad, som ud over at være et af verdens fattigste lande også er præget af angreb fra militante islamistiske grupper. Det er ventet, at præsident Idriss Deby kan fortsætte. Han har været præsident siden 1990. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix

Oppositionen boykotter valg i Tchad og befolkningen er utilfredse med korruption og præsident Debys ledelse.

Præsident Idriss Deby er godt på vej til at kunne føje yderligere seks år til sit i forvejen 31 år lange styre i det centralafrikanske land Tchad.

Her er stemmerne ved at blive talt op efter søndagens præsidentvalg.

Flere potentielle modstandere har boykottet valget.

Yacine Abderaman Sakine, der er leder af Reformpartiet, er en af dem, der har opfordret vælgerne til at boykotte valget. Ifølge ham er vælgerne trætte af at deltage i forestillingen om, at valg i Tchad er frie og fair.

- Manglen på entusiasme ved valgstederne er en tydelig besked til dem, der konfiskerer magten med brug af magt, siger Sakine.

I løbet af valgkampen har der været sammenstød i forbindelse med demonstrationer mod regeringen.

Flere mennesker er anholdt, heriblandt mindst én oppositionsleder, på mistanke om, at de havde planlagt at bombe valgsteder og dræbe politikere, meddelte myndigheder fredag.

Søndag var der et stort antal soldater på gaden i hovedstaden N'Djamena.

Oppositionen siger, at de mange anholdelser og soldaternes tilstedeværelse blot er bevis på, at undertrykkelsen fra regeringens side er taget til.

Idriss Deby kom til magten ved et væbnet oprør i 1990 og har siddet tungt på den lige siden. For tre år siden fik han vedtaget en ny forfatning, der giver ham mulighed for at blive på præsidentposten frem til 2033.

Den 68-årige politiske veteran er en af de afrikanske præsidenter, der har regeret i længst tid.

Han er allieret med flere vestlige lande i kampen mod de militante islamistiske grupper, der opererer i Vest- og Centralafrika.

Men der er tegn på stigende utilfredshed i befolkningen med den korruption og dårlige ledelse, der præger landet. Og utilfredshed med den måde, præsidenten håndterer landets olierigdom.

De faldende oliepriser har i høj grad været med til at forstærke fattigdommen i Tchad. Dalende indtægter fra olieeksport har fået regeringen til at skære ned på offentlige udgifter.

Ifølge FN's Fødevareprogram (WFP) er Tchad det tredjefattigste land i verden.

Landets valgkommission ventes at fremlægge et resultat af søndagens valg senest den 25. april.

  • CHAD-POLITICS-ELECTIONS-CAMPAIGN
    Stemmerne er ved at blive talt op i det centralafrikanske land Tchad, som ud over at være et af verdens fattigste lande også er præget af angreb fra militante islamistiske grupper. Det er ventet, at præsident Idriss Deby kan fortsætte. Han har været præsident siden 1990. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing