Nyhedsmediet Al Jazeera så dagens lys i 1996 og er siden blevet forsøgt lukket, angrebet og truet.
Oven på et statskup og med et omfattende frihedsbrev gik satellitkanalen Al Jazeera i luften 1. november 1996.
Siden er mediet blevet både hædret og hyldet for sin journalistik - men også angrebet og truet.
Ambitionen var fra begyndelsen at levere en omfattende dækning som den første uafhængige nyhedskanal i den arabiske del af verden.
Det skriver Al Jazeera selv i anledning af mediets 25-års jubilæum.
Siden da er omfanget vokset. Mediet rapporterer nu fra mange steder i verden og på flere sprog og adskillige platforme.
Det internationale gennembrud kom for alvor i 2001, da USA som hævn for angrebet 11. september invaderede Afghanistan.
Som den eneste satellitkanal havde Al Jazeera sagt ja til en invitation fra Taliban om at oprette et lokalkontor. Det fik alle andre medier til at rette blikket mod Al Jazeera.
Ifølge Politiken fik det kanalen til at opfinde sloganet: "Alle ser CNN og BBC. Men hvad ser CNN og BBC?".
Men den daværende præsident i USA, George W. Bush, rettede efterfølgende kritik af Al Jazeera for interviews med Osama bin Laden - den nu afdøde leder af den militante al-Qaeda-bevægelse.
I årenes løb er mediet blevet forsøgt truet til at lukke hele foretagendet.
Der har også været trusler om drab og fængsling af journalister, ligesom de har været udsat for hacking af telefoner, it-angreb og luftbombardementer af kontorer.
Det har oftest været "arabiske, undertrykkende regeringer", der har forsøgt at lukke Al Jazeera.
Det siger Sherif Mansour, der er programdirektør for den uafhængige organisation Committee to Protect Journalists (CPJ) i Mellemøsten og Nordafrika.
- At anklage Al Jazeera for at støtte terrorisme, sprede falsk information og fornærmelser har været kendetegn for disse censurregimer, siger han til Al Jazeera.
Siden mediets opstart har 11 medarbejdere mistet livet.
I 2016 blev korrespondenten Ibrahim al-Omar dræbt i et russisk luftangreb i den syriske provins Idlib.
Tre uger senere døde reporteren Mubarak al-Ebadi. Han dækkede sammenstød i det nordlige Yemen.
Medievirksomheden skriver om sig selv, at det er en "uafhængig nyhedsorganisation, delvist finansieret af Qatars regering".
Det forhold har været kilde til kritik. Det samme har mediets dækning af det folkelige oprør i nabostaten Bahrain.
I 2010 rejste Dansk Folkeparti forslag om at forbyde arabiske tv-kanaler som Al Jazeera, fordi de ifølge daværende partiformand Pia Kjærsgaard "er med til at indpode had mod den vestlige verden".
Al Jazeera har afdelinger i over 50 lande og korrespondenter i endnu flere.
-
I maj var der hårde bombardementer i Gazastriben, og en af de mange bygninger, der blev ødelagt, var Al-Jalaa Tower, som blandt andet husede Al Jazeera og nyhedsbureauet AP. Palæstinenseren Jawad Mehdi, der ejer bygningen, indgav sagen for Den Internationale Straffedomstol (ICC), fordi han mener, at der er tale om en krigsforbrydelse fra Israels side. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
