Annonce
Udland

Ambassadør: Dobbeltdrab-mistænkte blev radikaliseret på en uge

De to skandinaviske piger blev fundet dræbt den 17. december nær landsbyen Imlil i Atlasbjergene i Marokko. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

De mistænkte bag dobbeltdrabet i Marokko blev angiveligt radikaliseret så hurtigt, at det ikke blev opdaget.

De fire hovedmistænkte bag dobbeltdrabet på danske Louise Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko blev radikaliseret så hurtigt, at det ikke blev opfanget af den marokkanske efterretningstjeneste.

Det siger Marokkos ambassadør i Norge, Lamia Radi, til norske NRK.

- Disse mennesker blev radikaliseret på under en uge. Hjernevasket og brugt som bombe. De skulle gøre det her, og de gjorde det. Vores job er nu ikke blot at anholde dem, som blev hjernevasket, men også hjernerne bag, siger ambassadøren.

Hun understreger, at bagmændene bag angrebet ikke nødvendigvis behøver at opholde sig i Marokko. Derfor efterforskes sagen internationalt.

Lamia Radi fortæller videre, at den marokkanske efterretningstjeneste har afværget 13 militante angreb i 2018. Dog er det forebyggende arbejde vanskeligt, fordi radikaliseringen sker så hurtigt, påpeger ambassadøren.

- Dette terrorangreb var helt anderledes. De (bagmændene, red.) radikaliserede nogle mennesker, som ikke var radikaliseret bare nogle dage tidligere, siger hun til NRK.

En af de ting, som myndighederne undersøger i øjeblikket, er ifølge ambassadøren, om nogle af de 15 personer, der er pågrebet i sagen, har kæmpet for Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Terrorforsker Thomas Hegghammer fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge mener, at alt omkring dobbeltdrabet på de to skandinaviske kvinder i Marokko virker "improviseret og opportunistisk".

- Jeg tror ikke, at dette er bestilt fra centralt hold i IS. Det ligner mere et initiativ fra IS-sympatisører i Marokko, har han tidligere sagt til NRK.

Selv om de formodede gerningsmænd har erklæret støtte til IS, mener politiet i Marokko heller ikke, at ledelsen af Islamisk Stat har været involveret i planlægningen af drabene på de to turister.

I alt er 15 personer sigtet i sagen. En af dem er en schweizisk mand bosiddende i Marokko.

Danske Louise Vesterager Jespersen og hendes veninde Maren Ueland fra Norge blev dræbt under en vandretur i Atlasbjergene i Marokko.

De blev fundet døde 17. december nær landsbyen Imlil.

De marokkanske myndigheder har tidligere oplyst, at drabssagen fra Atlasbjergene betragtes som terror.

  • DENMARK Memorial for Louisa and Maren
    De to skandinaviske piger blev fundet dræbt den 17. december nær landsbyen Imlil i Atlasbjergene i Marokko. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele