Annonce
Udland

Amerikanske betjente skubber mand omkuld - bløder fra hovedet

En ældre mand falder, efter at politiet skubber ham under en demonstration i byen Buffalo i staten New York. Foto: Wbfo/Reuters

En mand blev skubbet omkuld under protest mod politiet efter George Floyd-drab. To betjente er sendt hjem.

En 75-årig mand blev torsdag væltet omkuld af to politibetjente under en demonstration i byen Buffalo i staten New York i USA.

En video viser manden gå mod betjentene. En betjent skubber til ham med hånden, mens en anden skubber med en politistav.

Han falder bagover og slår hovedet ned i asfalten, og det bløder fra hans baghoved. Efterfølgende ser man en række af betjente gå forbi manden uden at hjælpe ham.

Videoen er optaget af en journalist fra den lokale radiostation WBFO under en demonstration, der ifølge nyhedsbureauet Reuters var en protest mod politiet efter den sorte amerikaner George Floyds død under en anholdelse i slutningen af maj.

Buffalos borgmester, Byron Brown, har taget skarpt afstand fra hændelsen.

- Jeg er foruroliget over videoen. Efter flere dage med fredelige protester og flere møder mellem mig, politiledelsen og medlemmer af lokalsamfundet, er aftenens begivenhed stærkt nedslående, siger Byron Brown i en kommentar.

De to betjente er efterfølgende blevet suspenderet fra deres job, mens der bliver lavet en undersøgelse af sagen.

Den 75-årige mand blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han er blevet indlagt. Hans tilstand beskrives som kritisk, men stabil.

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, tager også afstand fra betjentenes ageren.

- Denne hændelse er fuldstændig uberettiget og fuldkommen skandaløs. Betjente skal håndhæve - ikke misbruge - loven, skriver han på Twitter.

De seneste uger har der været voldsomme demonstrationer i USA i forlængelse af George Floyds dødsfald.

Floyd døde 25. maj efter en anholdelse i Minneapolis, hvor den hvide betjent Derek Chauvin havde siddet på ham og presset sit knæ ned mod hals- og nakkeregionen i næsten ti minutter, så Floyd ikke kunne få luft, hvilket han forsøgte at gøre opmærksom på.

De fire betjente, som var indblandet i anholdelsen, er alle blevet fyret. Betjenten, der sad på Floyds hals, er nu sigtet for uagtsomt manddrab.

  • An elderly man falls after appearing to be shoved by riot police in Buffalo during a protest against the death in Minneapolis police custody of George Floyd
    En ældre mand falder, efter at politiet skubber ham under en demonstration i byen Buffalo i staten New York. Foto: Wbfo/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Snart får lokale betjente strømpistoler: Se den her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen