Annonce
Udland

Amnesty: 75.000 syriske flygtninge strandet i ingenmandsland

Titusindvis af flygtninge er fanget mellem Jordan og Syrien, hvor maden svinder ind, og sygdomme spreder sig.

Sidst i august døde en 20-årig ung mand i ørkenen mellem Syrien og Jordan.

Det var angiveligt indre blødninger, der kostede ham livet i det ingenmandsland, hvor titusindvis af syriske flygtninge ifølge Amnesty International er fanget.

De er stort set afskåret fra mad og rent drikkevand. Sygdomme som diarré, leverbetændelse og gulsot spreder sig, oplyser menneskerettighedsorganisationen, og der er ingen lægehjælp.

Der befinder sig i øjeblikket 75.000 flygtninge ved den syriske grænseovergang til Rukban og Hadalat i Jordan, anslår Amnesty International.

Det er videoer og satellitbilleder, som ifølge menneskerettighedsgruppen dokumenterer de mange strandede flygtninge.

Ingenmandslandet er opstået, efter at Jordan, der huser 650.000 syriske flygtninge, har lukket grænsen.

Et dødeligt angreb mod jordanske grænsevagter i juni har betydet, at nødhjælpen stort set er ophørt.

- Den humanitære situation er meget ringe. Særligt børnenes situation er meget skidt. Vi har drikkevand, men næsten ingen mad eller mælk.

Det fortæller Abu Mohamed til Amnesty International. Han har tilbragt fem måneder mellem Syrien og Jordan i ørkenen.

- Mange er døde, siger Abu Mohamed.

- De delte kun ris, linser og et kilo tørrede dadler ud, men det var alt i en hel måned, de gav os ikke mere end det.

Det er svært at fastslå, hvor mange der har mistet livet.

Men ifølge menneskerettighedsgruppen er mindst 10 døde på grund af leverbetændelse siden juni.

Derudover er mindst ni omkommet i forbindelse med fødsler.

Den jordanske regering siger ifølge Amnesty, at sikkerhedshensyn er skyld i den lukkede grænse.

Alligevel opfordrer organisationen Jordan til at genåbne den.

- Selvfølgelig skal de tænke på sikkerheden, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

- Men vi beder Jordan om, at de her mennesker får mulighed for at komme væk fra denne her forfærdelige situation.

Samlet skal der dog mere til, påpeger generalsekretæren.

- Vi siger det samme, vi har sagt i mange år nu til verdenssamfundet, siger hun.

- Nemlig at hvis man lader lande som Jordan stå alene med de her problemer, vil vi se flere situationer, hvor grænserne bliver lukket, og de menneskelige lidelser mangedobles.

Borgerkrigen i Syrien har varet siden 2011. Flere end 300.000 har mistet livet, og halvdelen af den syriske befolkning er flygtet.

Siden mandag har der været våbenhvile i landet. Den varer indtil videre frem til fredag, skriver Reuters.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem