Annonce
Udland

Anklager anker frifindelsen af tidligere dansk topchef i Swedbank

Danske Birgitte Bonnesen var chef i Swedbank fra 2016, og indtil hun blev fyret i 2019. (Arkivfoto). Foto: Janerik Henriksson/Ritzau Scanpix
Anklageren vil have Birgitte Bonnesen dømt for alle anklager om groft bedrageri og læk af insiderinformation.

Anklageren anker frifindelsen af den tidligere topchef for Swedbank Birgitte Bonnesen.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Byretten i Stockholm frifandt danske Birgitte Bonnesen for alle anklager om groft bedrageri og læk af insiderinformation i januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter omhyggelig gennemgang af byrettens dom kan vi konstatere, at vi ikke deler byrettens vurderinger og konklusioner, skriver Thomas Langrot, der er anklager i sagen, i en pressemeddelelse ifølge TT.

Anklageren går efter at få Birgitte Bonnesen dømt for alle de punkter, der indgik i det tidligere anklageskrift. Det inkluderer blandt andet grov markedsmanipulation i flere omgange og videregivelse af insideroplysninger.

Under retssagen i Stockholm krævede anklagemyndigheden, at Birgitte Bonnesen blev idømt to års fængsel.

Birgitte Bonnesen var ansat i Swedbank i over 30 år. I 2016 blev hun direktør for hele banken. Og inden da - fra 2011 til 2014 - var hun chef for Swedbanks baltiske forretning. Hun blev fyret i 2019.

Det skete efter en række afsløringer i en udsendelse på den svenske tv-station SVT. Her afdækkede de svenske journalister mistænkelige transaktioner, der havde fundet sted i Swedbanks estiske filial.

Dette trak tråde til hvidvasksagen i Danske Banks filial i Estland.

Sagen handler om en række udtalelser, som Birgitte Bonnesen kom med i 2018 og 2019, hvor hun var administrerende direktør i Swedbank.

Ifølge anklageskriftet skulle hun forsætligt eller groft uagtsomt have givet vildledende oplysninger om bankens foranstaltninger for at forebygge hvidvask i den estiske afdeling.

Anklageren mener, at udtalelserne var vildledende for markedet. Ifølge byrettens dom fra januar var udtalelserne ikke konkrete nok til at være strafbare. Det skriver SVT.

Birgitte Bonnesen har gennem hele sagen nægtet sig skyldig.

/ritzau/

  • FILES-SWEDEN-ESTONIA-BANKING-SWEDBANK-FRAUD-TRIAL
    Danske Birgitte Bonnesen var chef i Swedbank fra 2016, og indtil hun blev fyret i 2019. (Arkivfoto). Foto: Janerik Henriksson/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende