Annonce
Udland

Australien vil tvinge Facebook og Google til at bistå politiet

Australiens premierminister, Malcolm Turnbull (tv), vil forsøge at tvinge it-selskaber til at hjælpe politi og efterretningstjenester ved at afkode krypterede meddelelser fra mistænkte personer. Foto er fra sidste uges G20-møde i Hamburg, som forbundskansler Angela Merkel (th) var vært for. Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn/arkiv

Den australske regering vil tvinge it-giganter til at afkode skjulte beskeder fra kriminelle og terrorister.

Krypterede meddelelser på internettet benyttes hyppigt af kriminelle og ekstremister, og for at lette politiets arbejde vil den australske regering tvinge globale teknologiselskaber som Google og Facebook til at afkode den slags beskeder.

Det fremgår af et nyt lovforslag om cybersikkerhed, som regeringen fredag har fremsat ifølge AP og andre nyhedsbureauer.

Loven vil give domstole beføjelse til at beordre it-firmaer til hurtigt at dekryptere mistænkelig kommunikation.

Inspirationen til forslaget kommer fra Storbritannien, oplyser den australske premierminister, Malcolm Turnbull.

I november vedtog parlamentet i London en lov, der giver de britiske efterretningstjenester vidtrækkende muligheder for overvågning af kommunikation. Blandt andet på sociale medier.

Ifølge Malcolm Turnbull vil internetselskaber under den nye lov have de samme forpligtelser som telefonselskaber, der skal bistå politiet eller efterretningstjener, hvis de bliver anmodet om det.

For at få adgang til kommunikation på internettet skal myndighederne have en dommerkendelse, fremgår det af forslaget.

- På grund af den høje grad af kryptering har vi et reelt problem, med at retshåndhævende myndigheder i stigende grad er ude af stand til at finde ud af, hvad terrorister, narkohandlere og pædofiligrupper har af planer, siger Malcolm Turnbull ifølge AP.

- Vi vil tvinge det igennem, hvor vi kan, men vi vil have brug for, at teknologiselskaberne samarbejder, tilføjer han.

Ifølge den australske regering vil nogle it-giganter måske være modstandere af en sådan lov.

Men "moralsk ved selskaberne, at de bør" samarbejde, siger Turnbull.

- Der hersker en meget nyliberalistisk kultur i teknologisektoren, især i USA, som er ret regeringsfjendtlig, siger Turnbull.

Han tilføjer, at "det ikke bliver en nem nød at knække" at få it-selskabernes accept.

- Men de kan ikke bare vaske deres hænder og sige, at det ikke har noget med dem at gøre, fastslår han ifølge AFP.

Mike Phelan, chefen for det føderale politi i Australien, oplyser, at krypterede informationer i løbet af få år er vokset fra at udgøre tre procent til nu over 55 procent af den trafik på internettet, som politiet overvåger.

  • Germany G20
    Australiens premierminister, Malcolm Turnbull (tv), vil forsøge at tvinge it-selskaber til at hjælpe politi og efterretningstjenester ved at afkode krypterede meddelelser fra mistænkte personer. Foto er fra sidste uges G20-møde i Hamburg, som forbundskansler Angela Merkel (th) var vært for. Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele