Annonce
Udland

Australiens senat siger ja til homoseksuelle ægteskaber

43 senatorer stemte onsdag ja til homoseksuelle ægteskaber, mens 12 stemte imod. Foto: /ritzau/AP/David Crosling/arkiv

Lovforslaget ventes også at blive godkendt i Repræsentanternes Hus med et komfortabelt flertal i næste uge.

Senatet i Australien har onsdag godkendt et lovforslag, som skal bane vejen for legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber i landet.

43 senatorer stemte for, mens 12 stemte imod.

Det skriver flere australske medier.

Lovforslaget ventes også at blive godkendt i Repræsentanternes Hus med et komfortabelt flertal i næste uge.

De fleste australske politikere har således aftalt at følge "australiernes ønske".

Det sker med henvisning til en vejledende brevafstemning, hvis resultat blev offentliggjort 15. november. Her stod det klart, at 61,6 procent af australierne er for homoseksuelle ægteskaber, mens 38,4 procent er imod.

Efter onsdagens godkendelse i senatet krammede flere senatorer hinanden i glæde, mens andre gav stående bifald. Det rapporterer The Sydney Morning Herald.

Labors leder i Senatet, Penny Wong, kalder det en historisk dag for alle australiere.

- I dag står vi på tærsklen af en bemærkelsesværdig præstation og en historisk begivenhed. Lad os lige tage en pause for et kort øjeblik at reflektere over, hvad det er, vi er en del af, siger hun ifølge ABC News efter afstemningen.

- Vi er en del af en fejring - det er en dag, hvor senatet erklærer sin accept af vores brødre og søstre i LGBTIQ-samfundet.

LGBTIQ er et samlet udtryk for de engelske ord for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede og queer personer.

Premierminister Malcolm Turnbull har lovet at legalisere ægteskaber blandt homoseksuelle inden jul. Han har for nylig sagt ifølge australske SBS, at medlemmer af Repræsentanternes Hus ikke går på juleferie, før loven er vedtaget.

Lovforslaget tillader præster og andre religiøse at nægte at vie homoseksuelle par på baggrund af deres tro.

En række konservative senatorer har arbejdet for at få denne undtagelse udvidet til også at gælde for civile giftefogeder.

Dette blev dog nedstemt med kun 25 for og 38 imod tirsdag.

  • Australia Gay Marriage
    43 senatorer stemte onsdag ja til homoseksuelle ægteskaber, mens 12 stemte imod. Foto: /ritzau/AP/David Crosling/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele