Annonce
Udland

Australiere fanget i Ny Kaledonien frygter at løbe tør for mad

Nykaledoniere krydser en vej i Nouméa, hvor aktivister har sat vejbarrikader op. Foto: Theo Rouby/Ritzau Scanpix

Joanne Elias frygter, hotellet, hvor hun og hendes familie har taget ophold, er ved at løbe tør for mad.

En australsk familie, som venter på at kunne forlade den konfliktramte øgruppe Ny Kaledonien i Stillehavet, frygter at løbe tør for mad inden længe.

Det siger familiens mor, Joanne Elias, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Familien er blevet indlogeret på et hotel i hovedstaden, Nouméa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Børnene er i hvert fald sultne, for vi har ikke så meget at vælge imellem, hvad angår det, de får at spise.

- Man kan fornemme, at de er ved at løbe tør for mad, siger hun i et telefoninterview med Reuters.

Ny Kaledonien er et fransk oversøisk territorium, som ligger nordøst for Australien i Stillehavet.

Det er en del af Frankrig på lige fod med andre departementer i og uden for Frankrigs fastland.

Der har været voldsomme demonstrationer i territoriet, efter at Frankrigs parlament har vedtaget en reform, som gør flere europæiske tilflyttere i stand til at stemme ved lokalvalg i Ny Kaledonien.

Særligt øens indfødte befolkning, kanakfolket, har været utilfredse med det.

Demonstrationerne har ført til sammenstød mellem demonstranter og politi. I alt fire har mistet livet, heriblandt en politibetjent.

Joanne Elias ankom til Ny Kaledonien fra Sydney i Australien fredag i sidste uge sammen med sin mand og parrets børn.

Hun fortæller, at de skal fylde badekarret på hotellet med vand i tilfælde af, at de løber tør for rent drikkevand.

- Vi ved ikke, hvor længe vi kommer til at sidde fanget her, siger hun.

Omkring 30 australiere, inklusiv familien, sidder fanget på hotellet, fortæller hun.

Den føderale regering i Frankrig har sendt hundredvis af franske politibetjente fra fastlandet til Ny Kaledonien, som fredag begyndte at ankomme i departementet.

Håbet er, at den forstærkede politistyrkede kan genskabe roen.

Den regionale regering i Ny Kaledonien har sagt, at hovedøen, Grande Terre, har mad nok til to måneder, men at der er problemer med at få maden distribueret på øen.

Franske myndigheder har sagt, at man er ved at forberede specialaktioner, hvor særligt trænet personale skal bringe mad og medicin ud på øen.

Personalet er trænet i minerydning og rydning af vejbarrikader, som aktivister kan have sat op med fælder.

/ritzau/

  • FRANCE-OVERSEAS-NCALEDONIA-PACIFIC-POLITICS-CONSTITUTION-UNREST
    Nykaledoniere krydser en vej i Nouméa, hvor aktivister har sat vejbarrikader op. Foto: Theo Rouby/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem