Annonce
Udland

Australske toldere sigtet i sag om 1,6 ton ulovlige stoffer

To toldere har brugt deres tillidspositioner til at omgå grænsekontrollen i Australien, fortæller vicekommissær Neil Gaughan. (Arkivfoto) Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

En mand og en kvinde er blevet sigtet efter fund af godt 1,5 ton metamfetamin og 37 kilo heroin i højttalere.

I Australien er to toldere - en mand og en kvinde - blevet sigtet i en sag om indsmugling af 1,6 ton ulovlige stoffer.

Størstedelen af den rekordstore fangst, der blev gjort i Melbourne, er metamfetamin og blev smuglet ind i højttalere.

En tredje mand er også sigtet i sagen.

Det oplyser de australske myndigheder torsdag.

Det var betjente fra den australske grænsekontrol Australian Border Force (ABF), der gjorde opdagelsen af vakuumforseglede pakker skjult i højttalere fra Thailand.

Det skete under en inspektion af lasten fra et fragtskib tilbage i april.

I alt blev der fundet 1,596 ton metamfetamin og 37 kilo heroin. Det er den største beslaglæggelse af metamfetamin i Australien nogensinde og den største beslaglæggelse af heroin siden 2017.

- Det er næsten en fjerdedel af det årlige forbrug i Australien, så det vil have en indvirkning, fortæller vicekommissær Neil Gaughan til journalister i Melbourne torsdag.

De mange stoffer har en anslået værdi af mere end en milliard australske dollar. Det svarer til godt 4,6 milliarder danske kroner.

Vicekommissær Neil Gaughan fortæller videre, at de to toldere var ansat til at fragte gods mellem faciliteter.

- De er betroede insidere i industrien. De brugte deres tillidspositioner til at omgå grænsekontrollen i Australien, siger han.

Han tilføjer, at duoen sandsynligvis blev udnyttet af et syndikat af organiserede kriminelle.

- Der er folk højere oppe end dem, og vi tror, at vi ved, hvem de er, siger Neil Gaughan.

De to toldere og den tredje person blev sigtet efter ransagninger af forskellige ejendomme i forstæder til Melbourne onsdag.

Den maksimale straf er livsvarigt fængsel.

Australske embedsmænd siger, at landet lider under en "alvorlig epidemi" af folk, der tager stoffer.

Det har ført til, at smuglere forsøger at finde nye måder at importere stofferne på.

  • AUSTRALIA-NKOREA-SANCTIONS-TRADE-CRIME-VIETNAM-INDONESIA
    To toldere har brugt deres tillidspositioner til at omgå grænsekontrollen i Australien, fortæller vicekommissær Neil Gaughan. (Arkivfoto) Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes